Efter længere tids usikkerhed, er der nu ved at komme en løsning på det juridiske slagsmål mellem instruktøren Peter Jackson og New Line Cinemas direktør, Robert Shaye.
Dette betyder, at der muligvis er fornyet håb for, at Peter Jackson får instruktørtjansen på den kommende filmatisering af J.R.R. Tolkiens “Hobbitten”.
Der er endnu intet officielt meldt ud omkring forhandlingerne, da både New Line og Jackson forholder sig tavse i sagen.
En kilde tæt på forhandlingerne fortæller: ”Der har været en vis afspænding [mellem parterne]. Der er nu starten på en kommunikation mellem Peter Jackson og New Line, der kører parallelt med retsprocessen.”
Dette er et fremskridt i forhold til, da Robert Shaye i starten af året bl.a. udtalte: ”Jeg vil ikke arbejde sammen med den fyr mere,” og det bliver spændende, om det munder ud i endnu en tur til herredet ledsaget af Peter Jackson.
#21 thebigzzz 17 år siden
#22 MOVIE1000 17 år siden
#23 BN 17 år siden
M.h.t. Star Wars: George Lucas har ikke alene sat sig ind i Star Wars-universet - næ, han har også SKABT det og fundet på historien. Han har ydermere også visualiseret det, og det er kun 2 ud 6 film han ikke har instrueret. Han instruerede 4'eren, 1'eren, 2'eren og 3'eren, hvorfor jeg finder det lettere malplaceret, at "yoda" i #13 nævner Star Wars som eksempel på, at det ikke "altid er lige fordelagtigt at hoppe fra den ene [instruktør] til den anden". ... Er "Return of the Jedi" da bedre end "A New Hope"?? Er resultatet af Kasdan's instruktion så meget bedre end resultatet af Lucas'?
Stilen i de tre prequels er ens, og den er konsekvent gennemført ... med Lucas i instruktør-stolen. Det samme kan ikke siges om stilen i de tre film i den gamle trilogi: Efter "The Empire Strikes Back", hvor den mørke side af kraften er stærkt nærværende og i høj grad skaber modgang for vore helte, tages tråden op (i "Return of the Jedi") i en række scener i Jabba the Huts hule, som indeholder lidt for mange kluntede, stive dukker og visse lidt for pjattede jokes (f.eks. den tudende og jamrende herre, der har passet det uhyre, som Luke Skywalker dræber) - kort sagt: en lys og let tone, der ville have passet bedre ind i første halvdel af "Episode 4: A New Hope". I "Return of the Jedi" er den tæt på at virke forkert og malplaceret efter den mørke slutning på "The Empire Strikes back". (Med Luke's afrejse til Dagobah anslås dog en mere mørk og alvorlig tone igen, som derefter fylder det halve af filmen.)
M.h.t. det færdige resultat af Lucas' instruktør-gerning på 4 styks Star Wars-film synes der at være et væsentligt faktum kritikerne glemmer: "måden som karaktererne opfører sig på, udgør ... et meget bevidst valg fra instruktørens side af." (citat fra Hasselguff's anmeldelse af Episode 4 her på filmz.dk)
#24 Stiine 17 år siden
#25 the spirit 17 år siden
#26 filmz-Kadann 17 år siden
Selvfølgelig tager Peter Jackson nogle friheder. Det er jo umuligt at en 100% præcis filmatisering af bøgerne. Der er ganske enkelt visse ting der fungerer i bøger, men ikke i film, f.eks. tvivler jeg på at beskrivelsen af Barliman Butterbur og den sidenote der er i bogen om ham, ville gøre sig fantastisk godt i filmen.
#27 El vez 17 år siden
#28 BN 17 år siden
Synes nu, det er en klar forbedring af historien i "Kongen vender tilbage", at 'The Mouth of Sauron' får den behandling som han gør i filmen, fremfor den noget tamme version i bogen. Han kom vitterligt for at demoralisere og true Aragorn og Gandalf og de andre, og det var jo ikke nogen fredsforhandling, blot lidt underfundig, ondsindet taktik, der lå til grund for at han talte med dem.
Nogen har sagt, at Broderskabets møde med 'The Mouth of Sauron' virker bedre i bogen, fordi man dér ikke ved, om det er sandt, at Frodo er købt eller solgt. Men det gør man heller ikke i filmen, for her er Frodo absolut heller ikke i sikkerhed på det tidspunkt, hvor broderskabet taler med "Mouth of Sauron'. Tværtimod. (Bogen giver heller ikke læseren mulighed for at tro, at Frodo skulle være død, for den seneste omtale af Frodo forud for dette møde ved den sorte port, finder vi i det sidste kapitel i bogen "De to tårne", som slutter med ordene: "Frodo var i live, men taget til fange af fjenden.") ... Derfor virker det akkurat ligeså godt, når filmen lader 'The Mouth of Sauron' forsøge at bilde broderskabet ind, at Frodo er død. I bogen ved vi, at Sam er på vej for at hjælpe ham - i filmen ER de sluppet væk fra det tårn, hvor Frodo var fanget, men Frodo står overfor den største fare af alle - han er midt i orkernes land, Mordor, han er tættere på Sauron end nogensinde, Gollum er stadig ude efter Ringen, Dommedagsbjerget venter med en sidste svær prøvelse, nok den sværeste pga. Frodos mentale svækkelse og udmattelse.
Og at "Eventyret om Ringen" udelader af Frodo & co.'s ophold hos Tom Bombadil, er også en klar forbedring. Hvordan skulle de have tid til sådan et rent og skært hygge-ophold, når der er Ring-ånder lige i hælene af dem? De skulle jo være hurtigst muligt fremme ved den kro, hvor de skulle mødes med Gandalf, og derfor virker det underligt inkonsekvent, at de er gæster hos denne Tom - og ihvertfald går dramatikken helt i stå.
Filmversionen af "Eventyret om Ringen" viser os HELE broderskabet i sammenstød med de orker, der ender med at dræbe Boromir og kidnappe Pippin og Merry - i bogen er dette sammenstød for det første ikke beskrevet, ihvertfald ikke i detaljerede, dramatiske detaljer, og for det andet er det kun Boromir og Merry og Pippin, der kæmper mod orkerne. Aragorn, Gimli og Legolas kommer først til, da sammenstødet er helt overstået og orkerne væk igen. ... Her er filmversionen en klar forbedring, idet den lader alle otte personer fra broderskabet være fysisk inddraget i orkernes overfald.
Alle tre LOTR-film har Aragorn/Arven-kærlighedshistorien med i den fortløbende handling, hvor bogen kun nævner det i appendikset (hvor tingenes baggrund og personernes livsforløb ridses op for os), omend det som vi alle kender fra filmen, beskrives ret udførligt på 8-9 bogsider. Men det havde nu været bedre, hvis bogen også havde haft det med i den fortløbende handling - ligesom filmen.
Det allersidste slag lige før Ringen tilintetgøres, virker også bedre i filmversionen - i bogen virker tingene meget udflydende og uden nogen konkrete kamp-situationer, der kunne få os til at føle, at det hele brænder på for vore helte.
Filmversionen af "De to tårne" fylder også det tomrum, der i bogen er mellem afrejsen fra Edoras og slaget ved Helms kløft ud med et angreb af Uruk-haier riddende på varger. Disse varger omtales i bøgerne, men - som Peter Jackson korrekt har påpeget - Tolkien bruger dem ikke til noget; nej, de omtales blot som eksisterende. ... Filmen lader Aragorn forsvinde under dette angreb, hvilket i højere grad end bogen understreger de andres - Legolas', Gimlis og Eowyns, samt hele Rohan-folkets - afhængighed af Aragorn. Og filmen understreger også langt bedre end bogen, hvad og især HVEM det er vore helte kæmper for.
Jeg har først læst bøgerne EFTER at have set filmene, og derfor havde jeg fået det indtryk, at Peter Jackson og co. havde lavet meget mere om på historien end tilfældet er. På alle de vigtigste punkter holder filmene sig faktisk meget trofast og nøje til bøgerne. Tilføjelserne og de små ændringer der er, er kun forbedringer.