Selvom Harrison Ford fortæller at han glæder sig til at gå i gang med optagelserne til action-eventyret “Indiana Jones 4” til næste sommer, så må den 61-årige skuespiller måske sande at alderen er ved at indhente ham.

Ford fortæller at han skadede en sene i sin akilleshæl under optagelserne til “Hollywood Homicide”, og at han i forvejen ikke har nogen sene tilbage i sit venstre knæ. Han har måtte få en ny sene indopereret i sit højre knæ og venter for øjeblikket på at blive opereret for en brækket ryghvirvel.

Ford var blot 38 år da den første Indiana Jones-film, “Raiders of the Lost Ark”, kom frem i 1981, og han udførte dengang mange af sine egne stunts. Denne gang må han dog nok modvilligt overlade en del af arbejdet til stuntmænd.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: