Efter Disneys opkøb af Lucasfilm for en uge siden og annonceringen af “Star Wars Episode VII”, har internettet svirret med rygter om mulig instruktør, skuespillere og plot – og nu lader det så til, at en gammel kending er klar på at vende tilbage.
Se også: Den nye “Star Wars”-trilogi bliver original historie.
Ifølge en kilde tæt på Lucasfilm skulle Harrison Ford være åben for at vende tilbage i rollen som Han Solo i “Star Wars Episode VII”. Ford vil dog først tage den endelige beslutning, når der er et manuskript og en instruktør på plads.
Dette kan komme som en overraskelse, da Ford tidligere har givet udtryk for, at han aldrig har fundet Han Solo-figuren særlig interessant og meget sjældent har stillet op til “Star Wars”-konventioner og genforeninger. Faktisk så Ford gerne, at Han Solo døde i “Star Wars Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage” for at give figuren mere dybde. Dette var også en del af filmens tidlige manuskript, men George Lucas valgte at holde Solo i live, da han var den klart mest populære figur og derfor solgte flest action-figurer.
Kilden nævner også kort, at både Mark Hamill og Carrie Fisher har vist interesse for at vende tilbage i rollerne som Luke Skywalker og Princesse Leia, efter at de to fik nyheden om den nye trilogi til en frokost med George Lucas.
Et af rygterne om filmens handling er, at den vil foregå flere årtier efter afslutningen på den originale trilogi, og at de tre gamle skuespillere vil medvirke, men primært for at give handlingen videre til en ny generation.
Et af de helt store spørgsmål om den kommende film er hvem, der vil blive valgt som instruktør. Seneste rygter lyder på, at Matthew Vaughn, som står bag film som “X-Men: First Class”, “Kick-Ass” og “Layer Cake”, er i tale som instruktør, hvilket ville forklare, hvorfor han pludselig sprang fra som instruktør på den kommende “X-Men: Days of Future Past”.
#11 NeTic 12 år siden
#12 Business Monkey 12 år siden
Bare de ikke er vildt, ustyrligt overanimerede som i Episode II og III...
Eftersom Lucas påstår det hele handler om Anakin, så tror jeg helt klart, at spøgelses Anakin sammen med Jar Jar er ham, der på en eller anden måde vil vise Luke og hans elever vejen frem til at være Jediriddere!!!
Og til alle dem der tvivler på Carrie Fishers figur, så gør de hende bare slank med CGI!!!
#13 Lord Beef Jerky 12 år siden
#14 Business Monkey 12 år siden
Parat til at få retconnet hele Expanded Universe? ;P (Og til alle tegneseriefolk, der er vant til en mulliard - ja, en 'mulliard' - forskellige paralleluniverser, så har SWs Expanded Universe altid forholdt sig til filmene...)
#15 Gasivodo 12 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(