Efter Disneys opkøb af Lucasfilm for en uge siden og annonceringen af “Star Wars Episode VII”, har internettet svirret med rygter om mulig instruktør, skuespillere og plot – og nu lader det så til, at en gammel kending er klar på at vende tilbage.
Se også: Den nye “Star Wars”-trilogi bliver original historie.
Ifølge en kilde tæt på Lucasfilm skulle Harrison Ford være åben for at vende tilbage i rollen som Han Solo i “Star Wars Episode VII”. Ford vil dog først tage den endelige beslutning, når der er et manuskript og en instruktør på plads.
Dette kan komme som en overraskelse, da Ford tidligere har givet udtryk for, at han aldrig har fundet Han Solo-figuren særlig interessant og meget sjældent har stillet op til “Star Wars”-konventioner og genforeninger. Faktisk så Ford gerne, at Han Solo døde i “Star Wars Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage” for at give figuren mere dybde. Dette var også en del af filmens tidlige manuskript, men George Lucas valgte at holde Solo i live, da han var den klart mest populære figur og derfor solgte flest action-figurer.
Kilden nævner også kort, at både Mark Hamill og Carrie Fisher har vist interesse for at vende tilbage i rollerne som Luke Skywalker og Princesse Leia, efter at de to fik nyheden om den nye trilogi til en frokost med George Lucas.
Et af rygterne om filmens handling er, at den vil foregå flere årtier efter afslutningen på den originale trilogi, og at de tre gamle skuespillere vil medvirke, men primært for at give handlingen videre til en ny generation.
Et af de helt store spørgsmål om den kommende film er hvem, der vil blive valgt som instruktør. Seneste rygter lyder på, at Matthew Vaughn, som står bag film som “X-Men: First Class”, “Kick-Ass” og “Layer Cake”, er i tale som instruktør, hvilket ville forklare, hvorfor han pludselig sprang fra som instruktør på den kommende “X-Men: Days of Future Past”.
#1 Ménner 12 år siden
#2 Slettet Bruger [1245829938] 12 år siden
#3 Kruse 12 år siden
#4 Blaze 12 år siden
Øhh.. Lidt måske..
http://www.celebritypuke.com/wp-content/uploads/20...
#5 Kiksmann 12 år siden
#6 ChristianJensen 12 år siden
What he said.
#7 Slettet Bruger [1245829938] 12 år siden
Nej, det synes jeg ikke, som jeg skrev ovenfor.
Og der er vel ingen der seriøst regner med, at Carrie Fisher ville skrue sig ned i en guldbikini igen efter 30 år, selvom hun ikke havde taget på, som følge af sin sygdom.
#8 Hr. Nielsen 12 år siden
#9 Laziter 12 år siden
Der må meget gerne komme en ny trio til, de gamle kan få nogle mindre roller.
Luke skal dog være en smule fremhævet hvis Jedi ordenen skal med, han var jo sådan set den sidste Jedi i ROTJ, så det må komme lidt naturligt at han så har oplært nye (måske også hans søster Leia).
#10 Gorman 12 år siden