I et interview med USA Today fortæller Harrison Ford om arbejdet på “Indiana Jones & Krystalkraniets kongerige”, og i den forbindelse afslører han, at han ville overveje en “Indiana Jones 5”, men at han håber, at den ikke ville tage 20 år at lave.
Det er 19 år siden, at den tredje film om den actionhungrende arkæolog, “Indiana Jones og det sidste korstog”, havde premiere. Hvis det samme bliver tilfældet med en evt. femte film i serien, vil det være en 85-årig Harrison Ford, som skal svinge pisken.
I det omtalte inteview, der kan læses på USA Todays hjemmeside, fremvises desuden et nyt billede med Ford og Shia LaBeouf fra den forestående fjerde film.
IESB.net kan endvidere fremvise yderligere et par nye billeder fra “Indiana Jones & Krystalkraniets kongerige”, der indtager de danske biograflærreder fra 22. maj.
#11 filmkorn.dk 16 år siden