Den aldrende “Indiana Jones”-stjerne Harrison Ford har tilsyneladende ikke fået nok af filmisk nærkontakt med rumvæsner og skal nu tage kampen op mod de fremmede i det vilde vesten.
Instruktøren Jon Favreau (“Iron Man”, “Iron Man 2”) kan gennem sin Twitter-konto bekræfte, at Ford har sluttet sig til Daniel Craig og Olivia Wilde i filmskaberens tegneseriefilmatisering “Cowboys and Aliens”.
Filmen udspiller sig i Arizona i 1800-tallet, hvor en fejde mellem cowboys og Apache-indianere bliver afbrudt af et udenjordisk rumskib, der nødlander på stedet. Lederen af rumvæsenerne sætter sig for at tæmme det vilde vesten og gøre alle til slaver, og de stridende cowboys og indianere må nu lægge deres uenigheder til side for sammen at bekæmpe truslen udefra.
Eventyret fra DreamWorks og Universal er sat til at udkomme i juli 2011. Alex Kurtzman, Roberto Orci og Damon Lindelof har stået for manuskriptet, baseret på Fred Van Lente og Andrew Foleys tegneserie fra Platinum Studios Comics.
#1 Riqon 14 år siden
#2 PredatorX 14 år siden
#3 DJAS 14 år siden
Plottet lyder umiddelbart temmelig brugt, men Favreau, Craig og Ford lyder jo ikke så ringe, imens jeg ikke kender så meget til Lindelof. Men han har vel været mest bag serier?
Skal blive spændende at følge...
#4 Riqon 14 år siden
Jeg associerer først og fremmest Lindelof med (historien i) Lost... kender ham egentlig ikke fra andet. Og da jeg er stor fan af Lost, tyder det godt :)
#5 DJAS 14 år siden
Det gode grundlag er lagt :D
#6 gi-jones 14 år siden
#7 DJAS 14 år siden
Tror bare der menes at han er 'oppe i alderen'. Det behøver da ikke at være dårligt?
#8 davenport 14 år siden
#9 filmkorn.dk 14 år siden
Tror for en gang skyld Ford har valgt en film, der igen kan få ham på cool-listen. Der er jo grænser for hvor mange Indy-film han kan lave for igen at lave en blockbuster :)
#10 filmkorn.dk 14 år siden