Vi kan snart sige ‘farvel’ til HBO Nordic og ‘goddag’ til HBO Max, der bliver kommer til Danmark den 26. oktober.
Danmark, Norge, Finland, Sverige, Spanien og Andorra er de næste lande til at modtage WarnerMedias streamingtjeneste HBO Max. Tjenesten har indtil nu kun været tilgængelig i USA, Latinamerika og Caribien.
Det betyder altså, at vi fra slutningen af oktober kan se masser af HBO Max-originals, klassiske HBO-shows, Cartoon Network-serier samt et kæmpe katalog af Warner Bros.-film.
Det betyder dog ikke, at vi igennem streamingtjenesten kan få fornøjelsen af at se alle nye Warner Bros.-film på deres premieredag. Den luksus er stadigvæk kun forbeholdt USA, selvom Warner Bros. fra 2022 alligevel stopper simultanpremierer verden over.
Læs også: “DCEU’s ‘Batgirl’ ansætter ‘Bad Boys for Life’-instruktører: Bliver angiveligt en HBO Max-exclusive”
I fremtiden vil Warner Bros.-film nemlig have et 45-dages vindue udelukkende i biografen, før filmene rykker over på streamingtjenesten i stedet.
I oktober vil et event blive afholdt, hvor detaljer om indhold og priser vil bliver afsløret.