Hollywoods stjerner er vilde med den kommende præsident Barack Obama – og de er villige til at betale for at vise det.
Når Obama 20. januar bliver svoret ind som USA’s nye præsident, har flere af Hollywoods store kanoner betalt store summer for at være med til festlighederne. Det skriver Politiken.dk.
Steven Spielberg, Kate Capshaw, Halle Berry, Jamie Foxx og Sharon Stone har alle doneret 50.000 dollars (ca. 266.000 kr.) og har som tak fået en VIP-billet til den historiske begivenhed.
Pengene vil bl.a. blive brugt på en række ceremonier, når Obama indtager det Hvide Hus til januar.