De store Hollywood-selskaber har længe arbejdet på en model for at få biografens premiere-film hurtigere ud på video on demand. Nu ser det ud til at ske.
Se også: James Cameron: Film-premiere på Netflix er en dum idé
Det er The Hollywood Reporter, der erfarer, at en aftale nærmer sig om en såkaldt Premium VOD-ordning, hvor de amerikanske forbrugere kan købe sig til premierefilm i hjemmebiografen allerede 30-45 dage efter biograf-premieren mod de typiske tre-fire måneder i dag.
Går det, som Hollywood-selskaberne ønsker, så kan ordningen være klar til test i begyndelsen af 2018, hvor en forventet pris bliver omkring 30 dollars pr. film.
Angiveligt er Comcast, Apple og Amazon allerede ved at udvikle teknikken til PVOD, der skal sikre nye indtægter som alternativ til det trængte amerikanske biograf-marked, som har oplevet faldende billetsalg i 2017.
Endnu er der dog ikke opnået enighed med biograferne, der anser PVOD som en trussel imod deres forretning, som i dag typisk tilbydes en eksklusiv ret til biograf-film i en periode på tre-fire måneder.
#21 Mejse 7 år siden
eftersom han kun går i IMAX og der ikke går meget ragelse der :P