Spider-Mans første MCU-fjende er som bekendt Vulture i “Homecoming”. Men hvem venter i den planlagte sequel med premiere i 2019? Det giver “Homecoming” et hint om.

Se også: ”Spider-Man”-skuespiller: Jeg er ikke med i “Venom”

Det er Moviepilot, der skriver, at den første af de to post-credit-scener (en mid-credit) i “Spider-Man: Homecoming” teaser modstanderne, der venter på Peter Parker.

I scenen taler Vulture med en håndlanger ved navn Mac Gargan også kendt som Scorpion.

Og netop Scorpion og Vulture har været medlem af gruppen Sinister Six, som Sony-Marvel på et tidspunkt ville give et eget spinoff, inden de droppede “The Amazing Spider-Man”-universet.

Nu kan det altså tyde på, at gruppen bliver genoplivet i MCU som modstander til Spider-Man.

Det er dog ikke den originale Sinister Six-gruppe, som Vulture og Scorpion i tegneserierne var medlem af, men derimod en senere gruppe bestående af syv skurke – heriblandt også Hobgoblin, Beetle, Electro, Mysterio og Shocker, hvor sidstnævnte også medvirker i “Homecoming”.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: