Selv om alle mændene er skiftet ud med kvinder i det kommende “Ocean’s”-reboot, så er skurken stadig en mand. Han spilles denne gang af “Homeland”-stjernen Damian Lewis.
Se også: Matt Damon medvirker med cameo til kvinde-rebootet “Ocean’s Eight”
Det er The Wrap, der skriver, at aftalen stort set er lukket med Lewis, der spiller ekskæreste til Sandra Bullocks frontkvinde for den nye heist-gruppe på otte kvinder.
“Ocean’s Eight” bliver en slags fortsættelse af 11-13-filmene, hvor Sandra Bullock gør den som Danny Oceans søster, som altså også ved, hvordan man begår et stort kup.
Hun får hjælp af navne som Rihanna, Mindy Kaling, Sarah Paulson, Anne Hathaway og Cate Blanchett.
“Ocean’s Eight” får premiere i sommeren 2018.
#1 nwinther 8 år siden