Med navne som Rupert Everett, Tilda Swinton og James McAvoy allerede offentliggjort, er det nu endelig blevet muligt at se hvem, der skal spille de fire børn i den første “Narnia”-filmatisering der har titlen “Løven, Heksen og Garderobeskabet”.

Georgie Henley (9 år) spiller Lucy, Skandar Keynes (12 år) spiller Edmund, Anna Popplewell (15 år) spiller Susan og William Mosely (17 år) spiller den ældre bror Peter. Den ældste og yngste i gruppen er nybegyndere, mens de to andre børn begge har medvirket i diverse tv-shows og større film.

Klik på overskriften for at se billeder af de fire skuespillere.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 psychocandy 20 år siden

Det ser fint ud. De har bare at gøre det godt. Elskede (og elsker stadigt) Narnia bøgerne som barn. Tilda Swinton har et godt potentiale til at se ond ud.
------
Misery's the river of the world, Everybody row!
Gravatar

#2 Morbid 20 år siden

Synes flere af bøgerne var under middel, men Løven, Heksen og Garderobeskabet vil altid være min favorit børnebog tror jeg.
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Gravatar

#3 hurin 20 år siden

Jeg kunne nu bedre lide 'Troldmandens Nevø'. Det er da udmærket, at de vil give Harry Potter konkurrence. Men det er da underligt, de starter med den anden bog i serien. Det svarer til at Warner havde startet med at filmatisere 'Hemmelighedens Kammer'.

I den første bog fortælles det blant andet, hvor heksen Jadis kommer fra, og hvorfor hun er udødelig. Vi får også at vide hvordan hovedpersonen får et æble med hjem fra Narnia, der bliver til et træ, der en dag vælter i en storm, og bliver brugt til at bygge et klædeskab.
Zardoz has spoken
Gravatar

#4 filmz-hophop 20 år siden

#3 'Troldmandens nevø' svarer da mere til 'Hobitten', og er en slags prolog til resten af de 6 Narnia-bøger. C.S. Lewis skrev 'Troldmanden' efter, at han var færdig med 'Løven..' for at forklare begivenhederne forud.
Jeg tror, det er en meget klog strategi at prøve 'Løven..' af, og se om universet kan overføres ordentlig til film. Disney regner jo også med at score kassen på disse her, så mon ikke, de bakker ud, hvis den første film viser sig at være et flop. Men hvis de holder og billetsalget ringer sødt, så tror jeg vi får filmene i denne rækkefølge: 2,3,4,5,6,7,1.
Nerd alert! http://www.intervocative.com/dvdcollection.aspx/FugtigeDVDer
Gravatar

#5 filmz-hellspawndemonchildkiller 20 år siden

Glæder mig som en lille møgunge, og det er rart at se at det ikke er kæmpe Hollywood navne der bliver valgt til filmen... håber at det bliver af samme kvalitet som mange af de eventyrfilm der er kommet frem de sidste par år.
Gravatar

#6 filmz-Crystalstar1200 20 år siden

Hvis den bliver lavet som den seneste Peter Pan eller flere af de børnebøger, som er lavet af Hallmark som fx Alice in Wonderland kan det jo ikke gå helt galt.
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#7 filmz-hellspawndemonchildkiller 20 år siden

troo, den sidste Peter Pan filmatisering var sgu ret god.
Gravatar

#8 Confused101 20 år siden

#5 "Glæder dig som en lille møgunge"? Sparker sengegærredet og skriger at du vil se FILMEN NU? ;-)

Skriv ny kommentar: