Med seertallene højere end hvad de nogensinde har været i hit-serien “How I Met your Mother”, ser folkene bag den amerikanske sitcom ingen grund til at afslutte den lige foreløbig – også selvom moderen bliver afsløret.

Se også: ”How I Met Your Mother”-skuespillerinde i “The Avengers”?

“How I Met Your Mother” kører pt. på sin syvende sæson, men efter yderligere en sæson står fremtiden for de fem venner stadig uvis. Seriens medskaber, Carter Bays, har udtalt, at der ikke vil komme en slutdato, før de er løbet tør for idéer, og at serien godt kunne fortsætte, selvom moderen bliver afsløret.

Skulle dette blive til noget, ville det dog højst sandsynligt være under et nyt navn. Hvilket ved Bays dog ikke, og indtil videre er intet konkret blevet bestemt.

Ydermere kunne Bays bekræfte, at seriens helt store finale allerede er tegnet og tilrettelagt, og at det nu handler om at føre Ted og hans venner mod dette klimaks.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [3825282372] 12 år siden

Urgh, det håber jeg ikke... Serien er simpelthen ikke specielt sjov længere, og selv Barney er jeg næsten træt af. Stop den så hurtigt som muligt, og red den smule der er tilbage.
Gravatar

#2 Snyltetast 12 år siden

selv Barney er jeg næsten træt af skrev:


Prøv med ISÆR træt af... Han var interessant de første 3-4 sæsoner, men han er suverænt seriens største irritationsmoment sammen med Robin nu! Jeg er ellers stor fan af serien, og jeg har set alle afsnit; jeg ser den også til ende - men på et tidspunkt (hermed især, hvis der forlænges efter moderen er afsløret), får jeg altså nok!
Gravatar

#3 Lard Hanson 12 år siden

#2 - Jeg synes nu Alyson Hannigan, der spiller Lily, er det største irritationsmoment.
Men generelt for dem alle er, at deres karakterer er udspillede.

Jeg forstår ikke, hvorfor der næsten aldrig bliver gjort noget for at holde sitcoms interessante. Frygten for at lave en "Scrappy-Doo" måske, men for helvet da. At sige "I gots to know" 5 gange i ét afsnit er bare ikke sjovt.
Gravatar

#4 Slettet Bruger [3333948125] 12 år siden

Jeg mistede interessen efter 3-4 sæsoner og er sgu en kende overrasket over, at serien stadig kører. Jeg har ikke set mange af de sidste sæsoner, så jeg aner ikke om det endnu er blevet afsløret hvem præcis moderen er, men jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at serien kunne blive lukket, uden at man nogensinde fik dette at vide.

Anyways, så har jeg da haft det morsomt med den, men den sæson hvor Cobie Smulders var gravid og man forsøgte at skjule det, ved kun at filme hende fra brystet og op, var sgu en kende fjollet.
Gravatar

#5 moulder666 12 år siden

Som utyske forsvandt min interesse også engang efter 3. sæson...måske starten af 4....de kørte bare alt for meget i samme rille!

I min verden var det dog især Ted der gik mig på...stop frigging whining already!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#6 Slettet Bruger [3333948125] 12 år siden

Ted er, efter min mening, det svageste led i serien. Han virker ret meget som en "stock" karakter, altså sådan en som forfatterne griber fat i, når de ikke kan finde på noget andet.

Sammenligner man ham med JD fra Scrubs, er der ikke meget forskel på de to figurer, inkl. udseendet på skuespillerne, hvilket understreges endnu mere, da Sarah Chalke dukker op for en kort bemærkning i en af sæsonerne.

Men altså, serien har da holdt mig interesseret nok til at være i besiddelse af "The Bro Code". :D
Gravatar

#7 Lawman. 12 år siden

#6, jeg er enig i at Ted er det svageste led i serien. Mener dog ikke sammenligningen mellem ham og J.D holder, da jeg synes J.D er vildt skæg i Scrubs. I hvert fald i de første 5-6 sæsoner, og så går det totalt ned af bakke for serien.
Gravatar

#8 Slettet Bruger [3333948125] 12 år siden

#7 -

Begge figurer går utroligt meget op i deres hår, de har begge en tendens til at fyre dårlige vittigheder af, de bor begge sammen med deres bedste ven og vennens kæreste/kone, de har begge en videregående uddannelse, begge har problemer med at "blive voksne", begge søger konstant efter kærligheden og falder naturligvis for deres bedste veninde på et tidspunkt i løbet af serie og der derefter er små "spændinger" undervejs.

Hvis jeg havde begge serier i frisk hukommelse, kunne jeg sikkert komme med flere ligheder. :)
Gravatar

#9 Lord Beef Jerky 12 år siden

Sæson 4 og 5 var sgu heller ikke for stærke, så jeg forstår godt hvis folk sprang af der omkring. Tilgengæld kunne jeg nu godt lide 6. sæson, men har intet set af den 7. Jeg ender nok med at se det hele også, da jeg synes det er en af de bedre amerikanske sit-coms, men jeg håber da snart de stopper inden de får det hele trukket alt for langt ud.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#10 Juhlify 12 år siden

Det er rigtigt nok at kvaliteten i afsnittene er blevet mere svingene, men jeg mener stadig at der er masser af super gode afsnit i den nye sæson.
Jeg håber serien bliver ved i mange år endnu, det er min absolutte yndlingsserie.

Jeg kan godt se hvorfor en herinde sammenligner Ted med JD fra Scrubs, men jeg syntes stadig der er stor forskel på dem, på trods af de nævnte ligheder.

Den eneste i serien som jeg finder lidt irriterende er Lily. Alle de andre elsker jeg!

Skriv ny kommentar: