I et interview med den australske avis “The Sidney Morning Herald” fortæller Hugo Weaving om sin rolle som Agent Smith og om livet som skuespiller generelt.

Han afslører bl.a. at han foretrækker at lave smalle australske film frem for store Hollywood blockbusters, og at han ikke bryder sig om filmbyen Los Angeles.

Om sit arbejde med “The Matrix: Reloaded” og “The Matrix: Revolutions” fortæller Weaving at optagelserne var meget krævende og udmattende, og at flere af skuespillerne, inklusiv Weaving selv, kom til skade under optagelserne.

I interviewet fortæller skuespilleren også om sit liv udenfor filmkulissernes tændte projektører, og om hvorledes han har svært ved at forlige sig med at være et kendt ansigt.

Interviewet afslører også at Weaving er epileptiker, og at han har været på medicin siden hans første anfald som 13-årig. Han beskriver følelsen før hvert anfald som hans måske “sidste sekunder på Jorden.” Weaving har dog prøvet at få noget positivt ud af sin sygdom:”Jeg tror stærkt på at alle ens lavpunkter også er ens højdepunkter… at de ting der sker med dig som er de mest forfærdelige, ofte er de ting du lærer mest fra,” udtaler skuespilleren, som den 21. maj kan ses i “The Matrix Reloaded”.

Klik på overskriften for at læse hele interviewet.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: