Der er atter opstået debat i de amerikanske medier om den amerikanske filmcensur. Hvor der i de fleste europæiske lande ses hårdest på vold og mildest på f.eks. sex og tobaksrygning på film, er det i USA lige omvendt.

Det nyeste eksempel er den romantiske komedie “Det’ indviklet”, der havde premiere i danske biografer i sidste uge. Filmen indeholder en scene, der viser Meryl Streep og Steve Martin ryge en joint, og alene af den årsag – og fordi filmen ikke viser nogen negative konsekvenser ved rygningen – har filmen i USA fået en R-rating af censurudvalget MPAA, hvilket betyder, at den er forbudt for unge under 17 år, med mindre de er ledsaget af en voksen.

I Danmark har filmen fået det mildest mulige censur – Tilladt for alle.

Den hårde amerikanske censur har ifølge Politiken.dk fået kulturbloggeren Patrick Goldstein fra LA Times til at se rødt: ”Det er endnu et uhyrligt eksempel på de vanvittige prioriteringer hos MPAA, som påstår, at de tjener forældrenes interesser, men i virkeligheden danser efter de skøres trommer og gladeligt uddeler PG-13-ratings til ufatteligt voldelige film som ‘Terminator Salvation’, mens de pisker R-ratings ud ved første glimt af et par bare bryster eller, Gud forbyde det, en utildækket penis.”

“Det’ indviklet” kan stadig ses i biografer landet over – hvis man mener, man kan klare mosten…

Se også: ”Kærlighed ved første hik”-remake får ikke premiere i USA pga. sex-censur.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#31 filmz-Narniabæver 14 år siden

"High School Musical" ser voldelig ud med alt det skyderi, banden og porno på skolen!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#32 filmz-Martychris 14 år siden

Navarre3 (25) skrev:
# 19 Sjovt som du generalisere over alle amerikanere når det er en organisation, som faktisk flere og flere amerikanske filmfolk er godt trætte af ;)


Hvorfor ikke? Det er da typisk Amerikansk at skyde sig selv i foden og ikke vil indrømme det.
"You can call me Dennis!"

Skriv ny kommentar: