Selv om “Independence Day: Resurgence” i 2016 lagde op til en tredje film, så er de planer nu droppet.
“Independence Day: Resurgence” sluttede endnu en gang med, at menneskeheden overvandt truslen fra rummet.
Og så sluttede den konkret med en cliffhanger om, at nu ville vi – menneskene – næste gang tage kampen til de onde aliens på udebane i rummet.
Men nu kan de onde aliens tilsyneladende ånde lettet op. Løftet bliver næppe holdt:
”Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke. Lige nu har jeg personligt ingen planer om endnu en,” siger producer Dean Devlin til LRM Online.
Hvis der var planer om en tredje film i rækken, så ville Devlin som producent på de første to film med garanti vide det.
Roland Emmerich lovede ellers tilbage i 2016 en “Independence Day 3”.
“Independence Day: Resurgence” blev lidt af en Box Office-skuffelse med et globalt billetsalg på 389 millioner dollars, hvilket var markant dårligere end originalen fra 1996, der dengang solgte billetter for 817 millioner dollars.
#11 Mejse 6 år siden
#12 Geekalot 6 år siden
#13 Mejse 6 år siden