Nyt bud på plottet til “Avengers 4” forbinder troværdigt tidligere udtalelser og fakta til overbevisende teori.

Hvis du ikke vil vide noget om “Avengers 4”, kan det være, du skal klikke væk nu. For kilden til nedenstående teori har før haft ret.

Denne Marvel-insider beskrev på forhånd, hvordan Spider-Man ville dø i armene på Iron Man i “Infinity War” – nu lækker vedkommende angiveligt detaljer om “Avengers 4”, skriver ComicBookMovie.

Det originale “Avengers”-hold er som bekendt tidligere blevet spottet på optagelserne i deres gamle kostumer fra “The Avengers” – “Avengers 4” kommer i den grad til at handle om tidsrejser.

Således vil de originale Marvel-helte rejse tilbage i tiden og besøge flere af de tidligere MCU-film – heriblandt “The Avengers” – sandsynligvis også “Age of Ultron”, da Quicksilver-skuespilleren Aaron Taylor-Johnson som bekendt er blevet set på settet til netop “Avengers 4”.

Heltene rejser således tilbage i tiden, fordi de har skabt en egen Infinity Gauntlet – nu vil de rejse tilbage i tiden og indsamle de seks infinity stones før Thanos.

Nebula rejser angiveligt også med tilbage i tiden, hvor hun vil kæmpe imod sit onde “Guardians of the Galaxy”-jeg. Det giver god mening, da Nebula har en central rolle at spille i “Infinity Gauntlet”-tegneserien, der er inspirationen til “Infinity War” og “Avengers 4”.

Det bliver også Captain Americas store film. Steve Rogers tæmmer Thors hammer, Mjolnir, men må alligevel se sig dø i kamp imod Thanos – hvilket næppe er så overraskende, idet Chris Evans har udtalt, at “Avengers 4” bliver hans sidste i rollen som Captain America.

De mange tidsrejser vil desuden ændre på fortiden – blandt andet vil Guardians-holdet nu aldrig blive formet, hvilket giver et helt nyt perspektiv for “Guardians of the Galaxy Vol. 3.”, der får premiere om to år.

Til slut får Hulk den nye infinity gauntlet til kamp imod Thanos – hvis altså denne vilde teorier viser sig at holde stik.

Det ved vi d. 2. maj.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 HighFlyer15 5 år siden

Hmm ved ikke hvorfor Hulk skulle få den ny Infinity Gauntlet. Enhver med den på ville kunne slå Thanos. Hævn tæsk måske? XD
Gravatar

#2 SublimeKen 5 år siden

#1
Jeg tænker både Thanos og Hulk har en Infinity Gauntlet, som bekæmper hinanden med.
Gravatar

#3 Edward Teach 5 år siden

Pis.... Tidsrejser er bare "the easy way out", for manuskriptforfattere..
Hov lavede vi en fejl tidligere. Hokus pokus. Ændret..

Ville sgu gerne, at de annoncerede forsættelser (Spiderman og GOTG3) bare er red herrings, og dem der "døde" fucking er død. Dybde i konsekvenserne.

Skriv ny kommentar: