MCU-chef Kevin Feige giver nu “Helstrom” kniven efter kun én sæson.

Marvel Studios producerer i dag både film og serier efter en sammenlægning af Marvel Studios og Marvel Television.

Og MCU-chef Kevin Feige – der nu har hovedansvaret for hele Marvel Studios – har ikke stor fidus til det, der blev skabt hos Marvel Television.

Så da Feige overtog Television-afdelingen fra Jeph Loeb, var det første, han gjorde, at aflyse stort set alle afdelingens planlagte projekter.

Dog var “Helstrom” allerede gået i produktion, så den fik i efteråret premiere på Hulu – uden Marvel-logo.

Derfor er det ikke den store overraskelse, at Marvel nu officielt dropper “Helstrom”.

Kevin Feiges først MCU-serie får premiere til januar i form af “WandaVision”, der bliver fulgt op af “The Falcon and the Winter Soldier” og “Loki” – alle med premiere på Disney Plus.

Læs også ‘Efter intern Marvel-krig: Disney forfremmer Kevin Feige‘.

Kevin Feige overtog ansvaret for Marvel Television i 2019.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 BlackJesus 4 år siden

Det er sateme også nogen ekstrem store serier der kommer, med tanke på det er hovedpersoner fra avengers filmene. Især Loki ser jeg frem til! Falcon og Wandavision kan ikke alene løfte en film og skuespilleren bag Falcon er ikke min favorit.
Gravatar

#2 HighFlyer15 4 år siden

BlackJesus (1) skrev:
Det er sateme også nogen ekstrem store serier der kommer, med tanke på det er hovedpersoner fra avengers filmene. Især Loki ser jeg frem til! Falcon og Wandavision kan ikke alene løfte en film og skuespilleren bag Falcon er ikke min favorit.

Loki er fantastisk. I små doser. Som du selv siger om Falcon og Wandavision, så kan Loki ikke løfte en hel film i mine øjne.
Heldivis er det ikke en hel film de skal løfte men en serie :)
Ser frem til dem alle sammen pt.

Skriv ny kommentar: