Iron Man 3” åbnede ekstremt stærkt på verdensplan og fik derudover USA’s næst-bedste åbning i biograferne nogensinde, hvor filmen hev 174 mio. dollars hjem over weekenden, hvilket indtil videre udmunder i en international boxoffice på 678 mio. Til trods for denne gigantiske succes overvejer Iron Man selv, Robert Downey Jr., at pensionere helten.

Se også: Robert Downey Jr. overvejer at pensionere Iron Man.

Downey Jr. har tidligere udtalt, at han overvejer at stoppe med at lave genrefilm, da han selv føler, han er ved at være for gammel til det. Men selvom han måske er klar til at pensionere jernmanden, så betyder det ikke, at Marvel er enige – langt fra.

Marvels Kevin Feige udtaler i et nyt interview, at skulle Downey Jr. vælge at stoppe, så betyder det ikke, at Iron Man stopper eller bliver genstartet. Feige ser Iron Man som en karakter i stil med James Bond, der sagtens kan fortsætte mange, mange år endnu med flere forskellige personer i rollen.

Intet er dog endnu på plads, og Downey Jr. har ikke lukket helt af for at vende tilbage – men han bliver nok en dyr dreng at få med ombord. Han fik 50 mio. dollars for at medvirke i “The Avengers”, og der regnes med, at hans kontrakt for “Iron Man 3” nok var omtrent det samme. Så er det bare op til Marvel at bedømme, om han er pengene værd, eller om en ny skuespiller vil kunne udfylde rollen lige så godt til en brøkdel af prisen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 gi-jones 11 år siden

Det kan til stadighed undre mig hvorfor man som skuespiller bekymrer sig synderligt om hvor mange penge man tjener - når man har krasset de første 50 millioner dollars ind :-)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#2 Juiceren 11 år siden

#1

Tja, jeg vil tro man kan opstille en ligning der viser forholdet mellem indtjening og opgradering/vedligeholdelse af levestandard og image.
Uden tvivl har de alle en del overskud på kistebundende, men det må godt nok også koste kassen at opretholde sit image og relevans.
Gravatar

#3 Høegh 11 år siden

Og coke er dyrt.




;-)
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#4 MOVIE1000 11 år siden

hmmm hvis de gjorde sådan ved alle Marvel karaktererne glæder jeg mig til at se hvordan Avengers ser ud i 2030.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5 David Munch 11 år siden

Høegh (3) skrev:
Og coke er dyrt.


;-)

Egentligt ikke.
Downey Jr. har tidligere udtalt, at han overvejer at stoppe med at lave genrefilm

Hvad er definitionen på en 'genrefilm' her?
Gravatar

#6 uraniumdeer 11 år siden

Der er ingen der ville kunne varetage den rolle lige så godt som Downey Jr..
Gravatar

#7 Slettet Bruger [1896230162] 11 år siden

Jeg tror såmænd nok, at en anden kan spille Tony Stark, hvis man rebooter serien på et tidspunkt.

Det vil dog være en fejl at lade en anden overtage Stark-rollen, så hellere lade en anden overtage rollen som Iron Man, i tråd med tegneserien, fx. Rhodey, men spørgsmålet er om serien kan bæres af Don Cheadle.
Gravatar

#8 the_paki_don 11 år siden

Jeg har det egentlig svært med netop denne her rolle.

For ja, jeg mener i princippet, at enhver rolle kan udskiftes, men det er godt nok sjældent, at man møder en skuespiller, der så meget har gjort rollen sin egen.

$50 mio dollars er virkelig mange penge, men når man når derop, så går man jo også rundt og sysler med andre ting, der kræver netop den mængde penge, så jeg forestiller mig, at han har grund til at ville forhandle så mange penge ind.

Samtidig synes jeg, at det er meget af en films budget, som ender op hos en person. Så synes jeg, at det ville være bedre at distribuere de penge ud til crew i stedet... De er generelt underbetalte. :)

Altså, jeg mener ikke at hele molevitten skal ryge over til dem. Downey skal også have penge! :)
Gravatar

#9 Høegh 11 år siden

David Munch (5) skrev:
Egentligt ikke


Nu er det jo Hollywood-priser.
Og den gamle RDJ havde i hvert fald et ret pænt forbrug :-P

Men ja, du har selvfølgelig ret. Når man tjener 50.000.000 for et par månederes arbejde, så betyder prisen på det meste ikke så meget.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#10 Høegh 11 år siden

the_paki_don (8) skrev:
$50 mio dollars er virkelig mange penge, men når man når derop, så går man jo også rundt og sysler med andre ting, der kræver netop den mængde penge, så jeg forestiller mig, at han har grund til at ville forhandle så mange penge ind.


Andre ting der kræver den mængde penge? Hvad tænker du på her?
Det der må ske må ske, måske

Skriv ny kommentar: