Det er ikke kun på det amerikanske marked, at publikum har taget godt imod den seneste tegneseriefilmatisering fra Marvel, “Iron Man”.
Også det danske publikum har taget opfinderen, forretningsmanden og kvindebedåreren Tony Stark og ikke mindst hans alter-ego, superhelten Iron Man, til sig.
I en pressemeddelelse skriver UIP, at “Iron Man”, som havde dansk premiere 30. april, i Kristi Himmelfartsferien er blevet set af mere end 60.000 personer, der trodsede det gode vejr med to timers jernholdig super-action.
I USA alene har filmen omsat for $100 mio., og på verdensplan er det blevet til over $200 mio.
“Iron Man” kan ses i 49 biografer over hele landet.
#11 filmz-Kadann 16 år siden
Nå ja, selvfølgelig. Men det er jo også præcis hvad der sker i tegneserien. Der dvæles heller ikke ved at en anden mand har ofret sig for Starks skyld, da det jo er selvforklarende, at Stark vågner op og ser en anden verden, end den han er vant til.
I filmen er det jo bare en kombination af dette offer og Starks egne våben, der gør at Stark træder i karakter.
#12 Petrescu 16 år siden
Men min fortolkning, er at det er Yin Sen's offer som for alvor sætter gang i forvandlingen, sammen med at de soldater som fungerede som eskorte, blev dræbt af våden fra Stark Industries.
Bortset fra det, så var det nok en af de sjoveste scener, hvor en granat lander foran Stark og han når at læse skriften på den, hvorefter man ser hans ansigtsudtryk. Priceless!
#13 natterjack 16 år siden
Derudover er hele kampscenen i slutningen virkelig antiklimatisk, jeg hader når helten lige skal finde på en eller anden fiks ide for at klare skurken (flyve ud i rummet, detonere reaktoren) i stedet for at de bare slås. En del af kampscenen var også taget direkte fra RoboCop 2, hvor Stark sprænger op på Stane og river kabler ud. Tydeligvis kun så Stane åbner dragten og derfor er ubeskyttet, det fungerer bare ikke.
Jeg har dog stærkt overvejet at se filmen igen for de første to tredjedele er fantastisk underholdende.
#14 blahblah 16 år siden
#15 weebs 16 år siden
#16 Rasputinoch 16 år siden
Jo det er vist da den samme film :)
Og jeg var skam lysvågen. Jeg er inkarneret Marvel fan, og som du kan se, har jeg jo netop fået fat i alle de rigtig gode ting som faktisk fungerer i filmen. Det er netop på grund af dette, at det er så ærgeligt at manus halter.
Du har imidlertid misforstået mit indlæg. Jeg er ikke i tvivl om de ting som du så ganske rigtigt lister op. Det jeg mener er, at de bliver præsenteret på en rodet måde, som ikke fungerer ordentligt i et sammenhængende manus, der gerne skal bevæge sig fra A til B.
M.h.t. SHIELD agenterne er jeg da ganske klar over HVORFOR de dukker op til slut. Problemet er bare, at det rent fortællemæssigt virker malplaceret at man på det givne tidspunkt i filmen bare springer til et showdown, og så er det hele overstået. Der mangler flere mellemregninger, før historien bliver medrivende og spændende på det punkt.
Er desuden enig med #13 omkring sidste trediedel af filmen.
#17 filmz-Kragmose 16 år siden
#18 MikkelHJ 16 år siden