Der har ganske vist aldrig været en amerikansk pave, men det stopper ikke den italienske instruktør Paulo Sorrentino, som netop har vundet en Oscar for Bedste udenlandske film for “Den store skønhed”.
Se også: Vinterbergs overmand laver film med Michael Caine
Sorrentino har nemlig planlagt at lave en tv-serie om en fiktiv amerikansk pave med navnet Lenny Belardo. Efter sigende vil serien bestå af otte afsnit på 50 minutter hver og vil fokusere på skandaler og intriger i Vatikanet.
Serien, der har fået titlen “The Young Pope”, vil ifølge produceren Lorenzi Mieli have en international kendt skuespiller i hovedrollen. Hvem, der er tale om, vil Mieli dog ikke ud med. Mieli er dog ikke bange for at udråbe paven som en karakter, der er lige så kompleks som Tony Soprano fra “The Sopranos”, Walter White fra “Breaking Bad” og Frank Underwood fra “House of Cards”. Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår serien starter optagelserne.
#1 moulder666 10 år siden
En fiktiv amerikansk pave? Who cares... :D