Adskillige kommende produktioner fra filmselskaberne Paramount og DreamWorks er på det seneste blevet udskudt. Den største af disse er J.J. Abrams’ kommende “Star Trek”-spillefilm, som oprindeligt var udset til at få biografpremiere 25. december i år.
Nu får den i stedet premiere i de amerikanske biografer 8. maj 2009. Der er endnu ikke blevet fastlagt nogen dansk premieredato.
Paramount udtaler, at de har valgt at udskyde premieren, da de har stor tillid til filmen og mener, at den kan tjene flere penge, hvis den har premiere næste sommer. Efter sigende kan det også have noget at gøre med, at filmselskaberne udskyder enkelte premierer pga. manuskriptforfatterstrejken, så der ikke pludselig bliver et hul i udgivelsesprogrammet. “Star Trek” møder dermed tilsyneladende ingen modstand fra andre blockbusters.
I den kommende film finder man Chris Pine som Captain Kirk, Simon Pegg som Scotty, Karl Urban som Dr. McCoy, Zachary Quinto som Spock og Eric Bana i rollen som filmens skurk, Nero.
#1 The Insider 16 år siden
#2 tiany 16 år siden
#3 filmz-theassociate 16 år siden
#4 filmz-incubus 16 år siden
#5 nostromo 16 år siden
#6 filmz-Jessmoeller 16 år siden
Den skal bare ses, og som Incubus siger Simon Pegg som Scotty... MUMS
Zachary Quinto som Spock som er også et super fedt valg...
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/jessmoeller