The Daily Bugle-redaktøren J. Jonah Jameson medvirker igen i fortsættelsen til “Spider-Man: Far From Home”.

Han var den store overraskelse som cameo i “Far From Home” – J. K. Simmons var tilbage i Marvel-rollen som J. Jonah Jameson, som han også har spillet i Sam Raimis “Spider-Man”-film.

Nu bekræfter J. K. Simmons, at der ikke var tale om en engangsforestilling, men at han vender tilbage i fremtidige “Spider-Man”-film:

”Det er fremragende at få muligheden, mens disse ting udvikler sig, for at være ét af holdepunkterne fra de tidligere udgaver,” siger Simmons til Entertainment Weekly.

Tidligere har det været rygtet, at J. Jonah Jameson bliver en gennemgående figur i Sonys ende af Marvel-universet, hvilket betyder, at Simmons sandsynligvis også medvirker i næste års “Morbius”.

Læs også ‘Klassisk “Spider-Man”-karakter skal forbinde Sonys Marvel-univers med MCU‘.

“Spider-Man 3” får premiere den 5. november i 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: