Tom Cruise er færdig som Jack Reacher – han er for lav, mener forfatteren.

Han har spillet rollen i to spillefilm. Første gang i 2012 og senest i 2016. Men der bliver ikke nogen “Jack Reacher 3” for Tom Cruise.

Det afslører forfatteren bag Reacher-karakteren, Lee Child:

”Størrelsen på Reacher er virkelig, virkelig vigtig, og det er en stor komponent ved ham. Idéen er, at når Reacher går ind i et rum, så er du fra første minut lidt nervøs. Og selv om Cruise er talentfuld, så havde han ikke den fysik,” siger Lee Child til BBC.

Tom Cruise måler 172 centimeter, hvilket altså blev afgørende for at skrotte stjerneskuespilleren som Jack Reacher.

Nu satser “Jack Reacher”-holdet i stedet på en ny skuespiller til et nyt format:

”Der bliver ikke flere film med Tom Cruise. I stedet tager vi det til Netflix eller noget i den stil. Det bliver streaming i det lange tv-format med en helt ny skuespiller.”

Aktuelt arbejder Tom Cruise på en anden sequel. Du kan se billeder fra optagelserne til “Top Gun 2” lige her.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Kim Pedersen 6 år siden

Ja, selvfølgelig. Filmene var jo heller ikke specielt succesfulde. Den sidste gav underskud. Hvorfor fik Tom Cruise i det hele taget rollen i første omgang?
Gravatar

#2 Nagash 6 år siden

Kim Pedersen (1) skrev:
Ja, selvfølgelig. Filmene var jo heller ikke specielt succesfulde. Den sidste gav underskud. Hvorfor fik Tom Cruise i det hele taget rollen i første omgang?

Fordi han trods alt stadig er en af verdens "største" skuespillere (altså ikke i fysisk størrelse, selvfølgelig. thøhø).
Den første var nu rent faktisk også en god actionfilm. Aner ikke noget om hvor godt den faktisk tjente.
Men ja, det er jo så faren ved at bruge de ultra berømte skuespillere. De skal have en uhyrlig stor løn.
Gravatar

#3 Kim Pedersen 6 år siden

Budgettet på begge film var nu ellers meget moderat. Blot ikke tilstrækkeligt antal mennesker der ville se filmene. Det havde nu nok ikke hjulpet at hyre en ukendt skuespiller. Det er måske nærmere bogforlaget der er problemet, Men at erkende det, er nok en for bitter pille at sluge for Child.
Gravatar

#4 BlackJesus 6 år siden

Jack Reacher er noget fordi Cruise er med! Skal lige siges jeg ikke Cruise fan, men han tiltrækker folk og skaber hype. 1'eren er udmærket. 2'eren husker jeg som dårlig. Havde glædet mig til den pga. 1'eren.

Hvis de havde brugt en ukendt eller en semi kendt, ville der ikke have kommet en 2'er.

Skriv ny kommentar: