Jackie Chan er i de endelige forhandlinger om at slutte sig til Columbia Pictures’ kommende genindspilning af klassikeren “Karate Kid”.

Harald Zwart skal stå for instruktionen på projektet, der er en opdateret fortolkning af den originale film. Hovedrollen skal denne gang spilles af Will Smiths søn, Jaden Smith.

Filmen, der udspiller sig i eksotiske asiatiske omgivelser, vil låne elementer fra den oprindelige historie, hvor en mobbet dreng (Smith) lærer at forsvare sig selv og finde indre ro med hjælp fra en excentrisk karate-mentor.

Chan skal påtage sig rollen som den kampsportskyndige mester, der tager den unge mand under sine vinger. I den originale filmserie blev den ikoniske rolle som Mr. Miyagi spillet af nu afdøde Noriyuki “Pat” Morita.

Manuskriptet er begået af Chris Murphy, og filmen påbegynder optagelser til sommer i Beijing.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 Morpheus 15 år siden

Det lyder jo mega fedt. Så glæder jeg mig lige pludselig til den.
Gravatar

#2 Petrescu 15 år siden

Meh. Jeg venter til den bliver sendt på tv, hvis ikke jeg skal klippe negle eller andre mere spændende ting på sendetidspunktet.
Gravatar

#3 tiany 15 år siden

Jeg tror altså ikke rigtig på det her projekt. Måske fordi jeg ikke rigtig kan se formålet med at lave en genindspilning.
Valar morghulis
Gravatar

#4 mrghostface 15 år siden

Jeg vil sige, at selvom jeg generelt er imod remakes, så er der visse film og historier, som godt må genindspilles. Jeg har ikke noget nostalgisk forhold til Karate Kid og derfor er jeg reelt ret ligeglad med om de laver et remake eller ej. Men jeg synes dog at de gamle Karate Kid-film er lidt for 80'er-prægede med deres måde at fortælle en historie. Der tror jeg at et reboot kunne afføde en stil jeg bedre kan tage seriøst.

Ikke at der er noget galt med 80'er-film - bevares. Jeg synes som regel bare ikke om dem, hvis jeg ikke har set dem gentagne gange som barn; og elsket dem dengang :)
Gravatar

#5 Lethal Injection 15 år siden

Jaden Smith sucks
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#6 Nukleon 15 år siden

Så Canton-Kineseren skal spille en amerikansk japaner der lærer japansk kampsport fra sig?
Gravatar

#7 moulder666 15 år siden

Så Canton-Kineseren skal spille en amerikansk japaner der lærer japansk kampsport fra sig?


Og ikke nok med det...han skal spille en gammel, viis japaner...

Jeg tror bare, at jeg springer over....
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#8 Highland Park 15 år siden

#6: Det tvivler jeg kraftigt på, eftersom der er tale om en opdateret fortolkning, og filmen bliver indspillet i Beijing.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#9 Dragon_Claw 15 år siden

#6 Så burde filmen hedde "Kung fu kid" eller "Drunken masters kid" ;-)
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#10 Jayson P 15 år siden

Haha.. Drunken Masters Kid.. Den var go :-D
Man skal høre sandheden fra fulde ninja'ers børn.. Eller noget..

Skriv ny kommentar: