Vores alle sammens far er død. Om han var vores far i film som ‘Star Wars’, ‘Løvernes Konge’, ‘Coming to America’ eller på scenen i ‘Fences’, så var han altid forrygende med en af de mest omsorgsfulde, bløde stemmer.
Skuespilleren blev 93 år. Det oplyser en repræsentant for skuespilleren til det amerikanske underholdningsmedie Variety.
Jones’ roller tæller bl.a. Darth Vader i ‘Star Wars’ fra 1977 og helt op til 2022. Han lagde også stemme til Mufasa i ‘Løvernes Konge’ i 1994 og i 2019-versionen, og er også kendt for sin rolle som King Jaffe Joffer i Eddie Murphy-filmen ‘Coming to America’.
James Earl Jones blev gift med skuespillerinden og sangerinden Julienne Marie i 1968. De blev skilt i 1972. I 1982 blev han gift med Cecilia Hart, som han fik sønnen Flynn med. Cecilia Hart døde af kræft i 2016.
Det fremgår umiddelbart ikke, om den amerikanske skuespiller er død af naturlige årsager.
Ifølge Variety sov han stille ind i sit hjem i den amerikanske delstat New York.
#1 Confused101 3 uger siden