En filmisk nyfortolkning af Mary Shelleys klassiske roman, “Frankenstein”, har længe været under opsejling. Daniel Radcliffe (“Harry Potter og de vises sten”) har allerede tilegnet sig en af filmens hovedroller, og nu har James McAvoy (“X-Men: First Class”) også sluttet sig til rollebesætningen.

Se også: Daniel Radcliffe slutter sig til ny “Frankenstein”-film.

McAvoy skal spille Dr. Frankenstein, mens Radcliffe spiller videnskabsmandens pukkelryggede assistent, Igor. Filmens endelige titel er endnu ikke fastlåst, men den beskrives som en anderledes og unik fortolkning af Shellys bog, der fokuserer mere på Igor end på Frankenstein og hans skræmmende monster, som blev spillet af Boris Karloff i den oprindelige “Frankenstein”-film fra 1931. Manuskriptet er skrevet af Max Landis, der tidligere har stået bag “Chronicle”.

Filmen instrueres af Paul McGuigan (“Lucky Number Slevin”), og optagelserne til filmen starter til efteråret. Filmen får amerikansk biografpremiere den 17. oktober 2014, mens en dansk premieredato endnu ikke er blevet offentliggjort.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 X&O 11 år siden

Radcliffe som pukkelrygget hjælper... det skal nok blive... specielt.
Gravatar

#2 Lord Beef Jerky 11 år siden

Jeg har set 7 versioner af Frankenstein allerede. Ved sgu ikke om jeg gider blive ved.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#3 mikki 11 år siden

Der er vel forhåbentlig ingen der tvinger dig til at se dem!
Gravatar

#4 Kruse 11 år siden

Jeg tvivler på at den kommer til at slå 1931-versionen af "Frankenstein", men jeg vil da holde øje med denne version.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 Toothless 11 år siden

Det kunne godt blive interessant med en ny drejning af historien, hvor Igor kommer i fokus! Så den skal da bestemt ses engang, meeen nok først når den kan lejes og nydes (eller slukkes for) hjemme i stuens fred og ro! :p

Og med Terry Pratchett's take på Igor begrebet oven i animationsfilmen Igor fra 2008 ( http://www.imdb.com/title/tt0465502/?ref_=sr_1 ) så bliver der noget for den gode Radcliffe at leve op til! ;)
Gravatar

#6 MOVIE1000 11 år siden

Igor et forældreløs barn, der har et dårligt syn og kan slet ikke det der med damer, indtil han søger praktik hos playeren Dr. Frankenstein, han lærer dog ikke kun at håndtere damer, men også de døde.

The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 Toothless 11 år siden

MOVIE1000 (6) skrev:
... han lærer dog ikke kun at håndtere damer, men også de døde.


Hmm ... Mon ikke også de fleste mænd alligevel ville skrive under på, at vi kvinder må være nemmere at håndtere døde end levende?!! ;p
Gravatar

#8 Lord Beef Jerky 11 år siden

mikki (3) skrev:
Der er vel forhåbentlig ingen der tvinger dig til at se dem!


Nej, det er der ikke!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: