Jennifer Aniston, som efter tiden med “Friends” har haft travlt med at lave film, vender nu tilbage til tv-stationen NBC, der gjorde hende til en stjerne.

Aniston vil gæsteoptræde i komedieserien “30 Rock”, som starter sin tredje sæson til oktober. Serien omhandler manuskriptforfatteren Liz Lemon, der skriver komedie-showet “TGS with Tracy Jordan” og samtidig må forsøge at tolerere en arrogant, ny chef og en skør hovedrolleindehaver. I serien medvirker bl.a. Tina Fey og
Alec Baldwin.

Der er endnu ingen detaljer omkring Anistons rolle i serien, eller hvornår afsnittet vil blive sendt.

Anistons medskuespiller fra “Friends”, David Schwimmer, gæsteoptrådte i “30 Rock” i sidste sæson.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: