“Avengers”-stjernen Jeremy Renner springer ud som sjov mand i komedien “Tag”, der er klar med første trailer. 

Det store Marvel-spørgsmål i forbindelse med optakten til “Avengers: Infinity War” har været: Hvor er Hawkeye? Svaret er: Han har leget tag.

Eller det har Jeremy Renner i hvert fald. Sammen med vennerne – spillet af Jon Hamm (“Baby Driver”) og Ed Helms (“Tømmermænd i Vegas”) – har han spillet det samme spil ‘taget’ i 30 år.

Og Renners karakter er aldrig før blevet fanget i det, der ligner en komedie i stil med “Game Night” fra tidligere på året.

“Tag” får dansk premiere d. 28. juni.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: