På trods af at action-eventyret “Witch Hunters” ikke just fik nogen varm modtagelse af anmelderne, så endte filmen med at tjene en pæn sjat penge i biograferne, hvorfor en efterfølger nu er blevet sat i sving.

Læs Filmz’ biograf-anmeldelse af “Witch Hunters”.

“Witch Hunters”, der havde Jeremy Renner og Gemma Arterton i hovedrollerne, indtjente 205 mio. dollars i biograferne på verdensplan ud fra et budget på blot 50 mio. dollars, hvorfor den må anses som en solid succes.

Det er dog endnu uvist, hvem der rent faktisk vender tilbage i efterfølgeren. Hverken Renner, Arterton eller instruktør Tommy Wirkola (“Død sne”) er i hvert fald endnu blevet be- eller afkræftet.

Ligeledes er det endnu uvist, hvornår efterfølgeren vil udkomme, da det der end ikke er blevet tilknyttet et forventet udgivelsesår endnu.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Kviesgaard 11 år siden

DET ER IKKE MIN SKYLD!

Jeg så ikke filmen i biografen. Har ikke støttet den økonomisk på nogen måde. Derfor kan jeg på ingen måde klandres for, at filmen nu ser ud til, at få en efterfølger ( skynder sig hen til håndvasken og vasker hænder ).
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 Carmul 11 år siden

Jeg har heller ikke stemt på den nogle steder overhovedet!
Gravatar

#3 bjarke 11 år siden

...jeg er sgu game - kunne godt lide den første. En sprælsk omgang heksejagt.
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#4 SiniSael 11 år siden

altså tjubang film som jeg bedst kan beskrive den her er vel heller ikke af vejen!?! oO har ikke set den dog nægter jeg at betale for at se den - venter til tv, netflix - 'host' net-lån 'host'
Gravatar

#5 Kyllingebenet 11 år siden

Var den første ikke MEGA ringe?
Mental striptease..
Gravatar

#6 dkkev 11 år siden

Jeremy Renner er vel efterhånden den nye Jason Statham/Nicholas Cage..?
hvad laver han i de film?
Gravatar

#7 Slettet Bruger [4188113854] 11 år siden

dkkev (6) skrev:
Jeremy Renner er vel efterhånden den nye Jason Statham/Nicholas Cage..?
hvad laver han i de film?


Bestemt, han var jo kun med i en af de bedste indtjenende film i 2012 og var med i film, der har tjent ret mange penge i 2011 og 2010, samt en Oscar-vinder i 2008, et skråplan, helt sikkert. :)

Nå ja, filmen omtalt i nyheden, er vist også en habil økonomisk succes.
Gravatar

#8 Roxtaf 11 år siden

Ja den underholdte sgu ikke rigtigt mig, men sådan er vi jo så forskellige :)

Skriv ny kommentar: