Superhelte på film er som regel noget med CGI, eksplosioner og action. Derfor kan det virke som et overraskende træk, at DC Films og Marvel nu indkalder kongen af snakkefilm til samtale om et muligt samarbejde.
Se også: Anmeldelsen af “Steve Jobs”
Aaron Sorkin har skrevet manuskript til film som “The Social Network” og “Steve Jobs”. Hvor hovedpersonerne snakker og snakker.
Ja, han opfandt nærmest disciplinen walk and talk til serien “The West Wing”. Nu skal han så til møde med kongerne af superhelte:
”Jeg har kommende møder med både DC og Marvel… Jeg må gå ind til disse møder og respektfuldt fortælle dem, at jeg aldrig har læst en tegneserie,” siger Sorkin til ComicBook.
Det er altså ikke en comic-fan, som DC og Marvel nu har udset sig til at være ny manuskript-smed for dem. Men det er ikke, fordi Sorkin ikke kan lide genren:
”Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide dem. Jeg er bare aldrig blevet eksponeret for en. Så jeg håber, at et sted i deres bibliotek er en tegneserie-karakter, som jeg vil elske.”