Efter flere år kamp med kræft er filmkomponisten Jerry Goldsmith død. Han sov stille ind i går aftes i sit hjem i Beverly Hills.
Allerede som 6-årig begyndte Goldsmith at studere klassisk musik, og da han i 1945 så “Spellbound” med Ingrid Bergman og ikke mindst hørte Miklós Rózsas score, satte han sig to mål i livet. Han ville giftes med Ingrid Bergman og være filmkomponist ligesom Rózsa. Kun det sidste ønske gik i opfyldelse…
Han begyndte karrieren i tv-branchen og i 1957 skrev han sit første filmscore. Næsten 50 år senere, er det blevet til et godt stykke over 100 scores, samt 18 Oscar-nomineringer – hvor han vandt for “The Omen”. Selvom Goldsmith fortrak at skrive musik til dramaer som “A Patch of Blue” og “Ruby”, er det hans mange inspirerende scores i sci-fi- og actiongenren (bl.a. “Alien”, “Planet of the Apes, “Star Trek: The Motion Picture” og “Total Recall”) der gjorde ham populær hos fansene.
Jerry Goldsmith blev 75 år.
#1 filmz-vassago 20 år siden
#2 ks 20 år siden
#3 El vez 20 år siden
#4 Yoda 20 år siden
Filmverdenen har mistet en stor, stor mand.
#5 filmz-bullseye 20 år siden
#6 Buck Rogers 20 år siden
Goldsmith var en stor komponist, der desværre alt for ofte spildte sit talent på talentløse film. Jeg har en pæn sjat af hans soundtracks fra film, jeg aldrig ville bruge mere end 10 minutter på. Men musikken lever og vil også gøre det fremover!
#7 SpielbergFreak 20 år siden
Hvil i fred.
#8 filmz-Crystalstar1200 20 år siden
Et stort tab for amerikansk filmmusik og os trofaste fans.
Hvil i Fred !
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#9 Michael Andersen 20 år siden
Puha, det var en hård nyhed at skulle skrive om sin absolutte favoritmand i Hollywood, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at mine øjne var ligeså røde som Goldsmiths briller på billedet i nyheden.
Af en eller anden mærkelig grund har jeg de sidste par dage har jeg haft en fornemmelse af at det snart var forbi, og så skete det. Når jeg netop nu sidder og hører "Total Recall", kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor ærgerligt, det er at der ikke kommer mere fra hans hånd, men heldigvis er der jo stadig hans mange CD-udgivelser, som ikke kan slides op.
Selvom jeg har haft glæden af at opleve ham live to gange, og energisk lytter til hans soundtracks, får jeg alligevel den største glæde ud af at høre hans musik, hvor det oprindeligt var tiltænkt, nemlig i filmene. Goldsmith var (argh, kan ikke vænne mig til at skrive "var") nemlig en mester i at fange essensen af filmenes og deres personer. Film som "Planet of the Apes", "Patton" og "Basic Instinct" havde ikke virket på samme måde uden Goldsmith.
En anden ting jeg altid har beundret ved Goldsmith er at lige meget om filmene har været ufattelige ringe eller aldeles fremragende, har han altid haft den samme professionel tilgang til filmene: "Siger I at 'The Omen III' er en dårlig film? Mine herrer, sådanne bagateller vil jeg ikke lade mig hænge i, men vil i stedet skrive det bedste mulig score til filmen," kan jeg forstille mig han har sagt. Derfor kan jeg får en nærmest pervers god oplevelse ud af at se crappy film som "Rambo II og III", "The Swarm", "The Hollow Man", "Omen III: The Final Conflict" og "Twilight Zone: The Movie"
Hvil i fred, mester.
#10 nostromo 20 år siden