Jim Carrey er i forhandlinger om at slå sig sammen med Ben Stiller i “Used Guys”, en komedie der skal instrueres af Jay Roach (“Meet the Fockers”) hos 20th Century Fox.

Den futuristiske komedie er skrevet af David Guion og Michael Handelman ud fra et originalt manuskript af Mickey Birnbaum og foregår i en verden, hvor kvinder styrer Jorden. Mænd er uddøde efter at de har indtaget en forstørrelsesgørende drik, der viste sig at være dødelig farlig.

Carrey og Stiller skal spille kloner, der er blevet gjort forældede af nye overlegne klontyper hvis forbedringer inkluderer bedre lytte- og elskovsevner. De vragede kloner stikker af, fast besluttet på at få deres værdighed tilbage ved at lede efter et paradis for mænd kaldet Mantopia.

“Used Guys” er sat til at påbegynde optagelser til foråret og vil markere første gang at Carrey og Stiller spiller sammen på det store lærred. Stiller har dog tidligere arbejdet sammen med Carrey, da han instruerede ham i “Hybridmanden”.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 myggen 19 år siden

Det lyder ganske fremragende, der er sgu' da for en gang skyld en original ide (hvilket efterhånden er hovedreglen med Jim Carrey).

Når det så er sagt, så tror jeg ikke jeg ville oversætte enhancement med forstørrelsesgørende :)
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#2 filmz-gatnuk 19 år siden

Ved ikke med ideen om at manden er udød og kvinder styrer fremtiden er så original en idé igen. Mindes at have set en film hvor selv samme var sket, og børn nu blev lavet i store laboratorier. Ældre film godt nok, og med 2 herre der også var fanget sammen der, dog kom de vist fra fortiden eller sådan noget, kan ikke huske så meget af den hehe ;) eller om det var en B-film, umiddelbart ikke noget der var værd at huske, kan man konkludere.

Men lyder da som noget jimmie drengen kan få lidt morsomheder ud af. Hybridmanden er jo en klasse film ;)
Gravatar

#3 filmz-bossdk 19 år siden

Glæder mig til denne film, Jim Carrey plejer at levere varen stortset hvergang og Ben Stiller er heller ikke værst.
Gravatar

#4 davenport 19 år siden

Men det lyder satme underligt..
Og meget meget urealistisk!! ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#5 myggen 19 år siden

Ja, i modsætning til fx. The Truman Show, Eternal Sunshine og Bruce Almighty :)
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#6 DarkLight 19 år siden

Liar Liar var da en dokumentar, ikke?
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#7 myggen 19 år siden

Jo, i samme stil som How the Grinch Stole Christmas, Lemony Snicket, Batman Forever og The Mask
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#8 davenport 19 år siden

..og i kalder jer mænd???
- med urealistisk mener jeg, det med at det er kvinder der styrer verden.... Spænd nu hjelmen, for fanden!!

;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#9 Vestas 19 år siden

Gad vide, hvad de gør med de sønner, de føder...
You can just hang around outside in the sun all day, tossing a ball around, or you can sit at your computer and do something that matters! - Cartman
Gravatar

#10 davenport 19 år siden

Laver Soylent Green ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: