Med en ny film fra instruktøren bag den kriblende “Hereditary” og den gåsehudsfremkaldende “Midsommar” kan man forvente bevidsthedsudvidende og skrækindjagende scener.

I et interview til Fandango gav Joaquin Phoenix, hovedrollen i “Beau is Afraid”, en servicemeddelse til folk, der gerne vil se filmen: “Indtag ikke svampe, hvis du skal se den fucking film”. Servicemeddelelsen kunne betragtes som malplaceret eller som en spøg pga. den tidligere omtale om filmens angstprovokerende indhold, men den er utrolig nok oprigtig.

Phoenix uddybede: Han er blevet gjort opmærksom på en internettråd for universitetsstuderende, hvor de aktive medlemmer taler om at lave en udfordring bestående af at se “Beau is Afraid” på svampe. Med en klar opfordring om at lade være jokede skuespilleren efterfølgende, at hvis nogen udførte udfordringen, så skulle de optage deres reaktioner. Phoenix afsluttede sin tale med at frabede folk fra at se filmen påvirkede.

Første gang Phoenix så filmen i sin fulde form, sad han krampagtigt igennem flere passager, hvor de intense følelser satte sig i hele kroppen. Da lyset tændtes, og han gik ud ad biografen, besad han stadig en ulmende følelse. Han opfordrer stadig folk til at se den, men det er med en bøn om at tage den ind uden euforiserende stoffer.

“Beau is Afraid” havde premiere i torsdags. Se traileren nedenfor.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: