Den tredje film om den symbiotiske livsform, som skaber kaos i New York, har endnu ikke fået så mange informationer tilknyttet. Dog kryber de langsomt frem.

Juno Temple, som spiller den PR-ansvarlige Keeley Jones i AppleTV+-serien “Ted Lasso”, er i forhandlinger om en større rolle i den kommende “Venom 3”. Hvilken karakter hun ender med at spille, er dog fortsat et mysterie. Deadline har fået informationen at vide via unavngivne kilder. Sony og Marvel har endnu ikke kommenteret på rygterne – Generelt har de endnu ikke givet nogen informationer om “Venom 3”, siden studierne har andre aktuelle film at prioritere.

Det eneste, der er sikkert, er Tom Hardys tilbagevenden som den inficerede Eddie Brock og Kelly Marcels tilbagevendende rolle som manuskriptforfatter.

Flere Marvel-projekter undervejs? Det kan du tro. Se traileren til den kommende “The Marvels” her.

Ikke desto mindre er forhandlinger med Temple noget iøjefaldende. Skuespilleren er nomineret til både SAG-priser og Emmys for sin præstation i hver sæson af “Ted Lasso”. Serien takker af med den igangværende tredje og sidste sæson. Udover rollen som Keeley Jones har Temple en aktiv skuespilskarriere, som strækker sig helt tilbage til år 2000. Blandt andet har hun spillet med i TV-serierne “Fargo” og “Vinyl” samt filmene “Mr. Nobody” og “Killer Joe”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: