Wrestleren John Cena, der senest har begået sig som actionhelt i “The Marine”, har flere gange været udpeget af fans som den mulige hårdtpumpede afløser til Arnold Schwarzenegger, og der har derfor huseret rygter om, at Cena formentlig skulle overtage den østrigske actionstjernes rolle i den foreslåede “Predator 3”.

Om disse rygter kan Cena fortælle, at der ikke har været noget direkte tilbud fra filmselskabets side, men at han selvfølgelig vil være villig til at skulle spille ovefor den udenjordiske menneskejæger, hvis han fik tilbuddet.

”Alle har fortalt mig om det rygte. Jeg ville ønske, at nogen fra filmen rent faktisk ville ringe til mig omkring det,” fortæller Cena. ”Jeg har ikke hørt noget endnu, men det ville sat’me være sjovt at lave.”

Desuden kan den store wrestler samtidig afsløre, at han ikke ville være betænkelig ved at træde i Schwarzeneggers fodspor, skulle han få tilbuddet.

”Jeg ville med glæde gøre mit allerbedste… jeg vil presse mig til det yderste for at blive den rolle,” udtaler Cena.

Om “Predator 3” overhovedet bliver en realitet er uklart, da filmen gennem de sidste 10 år har været et muligt filmprojekt hos Fox uden det endnu har båret frugt. Det seneste manuskriptudkast til den potentielle film blev skrevet af Sam Park, og skulle angiveligt have handlet om Arnold Schwarzeneggers figur, Dutch, og endda have ledt op til en “Predator 4”.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Æsop9000 18 år siden

Jeg synes de skal lave en Predator Prequal-film.
En film der foregår i det 17. eller 18. århundrede.

Det kunne være fedt.
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#2 filmz-dennis_hs 18 år siden

Ja, en film om den Predator der giver Danny Glover pistolen. Hvad er det der står på den? 1718 eller sådan noget.. Og et eller andet med Raphael. Raphael vs. Predator >:D Og de fire musketerer hehe..
Gravatar

#3 mandalorian 18 år siden

ja eller noget med pirates vs. predator:P... Men Ja lad os da håbe at det bliver en "realitet" da jeg tror at det ville falde i god jord hos de fleste!
Who's the fool?...the fool...or the fool who follows him?......Obiwan Kenobi...A New Hope...
Gravatar

#4 David Munch 18 år siden

Give more predator.. :D
Gravatar

#5 Kyllingebenet 18 år siden

hvad med en Peter Pan vs. Predator film?
Gravatar

#6 filmz-Webmonkey 18 år siden

Steve Irwing vs. Predator
Gravatar

#7 PredatorX 18 år siden

De må fandeme gerne lave en Predator 3. Og det i en fart! Men Dutch behøver så absolut ikke være med... Det er jo Predator der er hovedpersonen:-)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#8 filmz-Jack Slater 18 år siden

Det har altid undret mig, at man valgte at lave 4 alien film, men kun 2 predator-film. Som film-monster synes jeg bestemt at predators har et stort potentiale på højde med aliens.
Gravatar

#9 thomas040 18 år siden

Håber bare at det bliver John McTiernan (inst.) og Alan Silvestri (komp.) og de to brødre som jeg ikke kan huske hvad hedder, som står for den.
Failure is a zero out.
Gravatar

#10 thomas040 18 år siden

Dutch kunne måske have en lille birolle...
Failure is a zero out.

Skriv ny kommentar: