Instruktøren John Singleton har droppet ud af den nye, store filmatisering af tv-serien “The A-Team”, efter filmselskabet Twentieth Century Fox har valgt at udskyde filmen i et år for at udvikle manuskriptet yderligere. Manuskriptet har allerede været igennem flere omskrivninger.
Tv-serien, der kørte fra 1983-87 og havde George Peppard, Mr. T, Dirk Benedict og Dwight Schultz i hovedrollerne, fulgte et uofficielt hold af erfarne Vietnam-veteraner, som ikke lod sig stoppe af noget, når det kom til at fange skurkene. Efter de bliver sat i fængsel for en forbrydelse, de ikke har begået, stikker de fire specialsoldater af og lever nu i Los Angeles’ undergrund som lejesoldater.
Den nye filmudgave vil efter planen blive opdateret fra Vietnam-æraen og vil afspejle nutidige emner og politik.
“The A-Team”, der allerede havde fået fastsat en dansk premieredato 12. juni 2009, får nu først premiere i sommeren 2010.
#1 aeries 16 år siden
Håber ikke på at de indspiller den som film.
#2 Chrisenry 16 år siden
#3 MikkelHJ 16 år siden
#4 filmz-Jørgensen83 16 år siden