Der er ikke eksplosiv begejstring at spore blandt de danske anmeldere i forbindelse med actionfilmen “The A-Team”, der i bedste fald kan betegnes som en underholdende uopfindsomhed.

”… en masse bulder og brag – desværre ikke engang særligt opfindsomt lavet,” skriver Ekstra Bladet, mens også Filmz’ anmelder er skuffet: ”Filmens skavanker havde været lettere at sluge, hvis actionsekvenserne havde leveret varen.”

Berlingske Tidende mener, at filmen er ”… en traditionel actionfilm fyldt med voldsomme begivenheder til at fryde øjnene og bedøve hjernen,” og også DR Filmlands anmelder er lettere positiv i sin vurdering: ”… en rendyrket sommerblockbuster. Den underholder maksimalt og kræver minimalt.”

Klik her for at læse flere citater og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “The A-Team”.

Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

Nanny McPhee med nye tryllerier” – Ekstra Bladet skriver: ”… en fin og rørende historie…”

Frihed på prøve” – Politiken skriver: ”Klicheerne slipper man ikke for i 2’eren, der ikke virker, som om den er født af ubetvingelig lyst eller nødvendighed…”

Metropia” – Berlingske Tidende skriver: ”… et særegent og moderne visuelt udtryk…”

Youth in Revolt” – Jyllands-Posten skriver: ”Den er i hvert fald langt bedre end de mange dumme college-film…”

Dragejægerne” – Filmz skriver: ”… figurernes meget kantede fremtoning gør det vanskeligt at blive involveret i dem.”

Humpday” – Berlingske Tidende skriver: ”… en rørende, psykologisk facetteret og ikke mindst ustyrligt morsom lille film…”

Se også sidste uges biografpremiere: Anmelderne om “Sex and the City 2”: Plat og krampagtig.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Geekalot 14 år siden

det man var bange for .............
Gravatar

#2 pedn 14 år siden

Men der var vel heller ikke nogle der gik ind og så den film med høje forventninger. Jeg var inde og se den igår, med den forventning at den bare skulle undeholde og være sjov og dum.. og det leverede den da varen 100% til :) Gik ikke ud fra at det var et mesterværk af nogen art :)
Gravatar

#3 denpas 14 år siden

Syntes nogen gang folk går for meget op i om det er et mesterværk - tankvækkende osv.. for pokker nogen gange skal man bare se filmen for hvad det er: underholdning og ikk andet ..
Gravatar

#4 Lard Hanson 14 år siden

Det lyder da som gode anmeldelser i mine ører. Den skal ses.
Gravatar

#5 Hr. Nielsen 14 år siden

Jeg er MEGET enig i anmeldelsen af filmen, som selv om den 'blot' er underholdning, godt kunne have været et niveau højere, hvis de ting der kritiseres havde været bedre. En dyb, vigtig og seriøs film var der nok næppe nogen der forventede.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#6 filmz-Sichlau 14 år siden

Betyder det så at filmen lever op til den oprindelige tv-serie?
Gravatar

#7 mammamini 14 år siden

The A-Team skuffer ikke! Har dog ikke set den originale serie, men anyways, blev positiv overrasket. 4 stjerne her fra :)
Gør det nu, inden det er forsent (;
Gravatar

#8 filmz-Bruce 14 år siden

Hvis jeg kommer forbi Hades og har masser af tid, så skal den da ses.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#9 Jach 14 år siden

Så filmen på præmieren og synes personligt den minder godt om serien og synes derfor den er god. Så hvis man kunne lide serien er jeg sikker på man kan lide filmen.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS

Skriv ny kommentar: