Retssagen imellem The Sun og Johnny Depp er nu endelig skudt i gang – Depp vil rense sit navn.
Johnny Depp har gang i to søgsmål relateret til ekskonen Amber Heard, som Depp har sagsøgt i det amerikanske retssystem.
Den anden del af sagen udspiller sig i England, hvor “Pirates of the Caribbean”-stjernen har hevet avisen The Sun i retten, fordi de har antydet, at Depp har begået voldelige overgreb imod Heard.
Den sag er nu endelig gået i gang med en indledning fra Depps advokat, David Sherborne, der anfører, at det for Depp ikke handler om penge, men om at få sit navn renset for falske anklager, skriver Deadline.
I stedet mener Sherborne, at det er Heard, der har været voldelig over for Depp.
Læs også ‘Amber Heards folk siger op – Johnny Depps advokat kommenterer‘.
”Disse syge anklager er totalt usande. De har været et konstant emne vedrørende castings af mig,” udtaler Depp.
“Pirates of the Caribbean 6” bliver sandsynligvis uden Johnny Depp, ligesom han er blevet krævet fjernet fra sin rolle i “Fantastic Beasts”-franchisen.
Tilsvarende har Johnny Depp-fans krævet Amber Heard fyret fra “Aquaman 2”.
#1 Bachone 4 år siden