Det er ingen nyhed, at tegneseriefilmatiseringer er et hot emne i disse år. Anderledes ser det dog ud med westerns, der ikke har oplevet en storhedstid i mange år.

Men nu kommer der imidlertid en film, der kombinerer de to genrer: westerntegneserien “Jonah Hex” ser nu ud til at tage springet til det store lærred ifølge meldinger fra Comic-Con, der afholdes i disse dage i San Diego.

Det bliver folkene bag “Crank”, Mark Neveldine og Brian Taylor, der kommer til at stå for filmatiseringen af den arrede ex-soldat.

“Jonah Hex”-serien har gennem årene fået fortalt meget forskellige historier, der rangerer fra almindelige historier om det vilde vesten op til historier om post-apokalyptiske forhold, hvor Hex skal op imod zombier og andre vandskabninger.

Det forlyder, at det bliver det overnaturlige element, der får fokus i den kommende filmatisering.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#31 filmz-maxhh 16 år siden

#21

James Remar... "'I'll shove that bat up your ass and turn you into a popsicle"... jeg kan godt høre Hex sige noget lignende... ;o)

Men er han ikke ved at være gammel?

Mvh

MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."

Skriv ny kommentar: