Selvom Tobey Maguire ikke er fuldstændig afvisende overfor at gentage sin rolle som den murkravlende helt i den kommende “Spider-Man 4”, tager Sony Pictures dog deres forholdsregler og er gået på jagt efter en mulig afløser til titelrollen i det næste filmkapitel.
Senest forlyder det, at Joseph Gordon-Levitt skulle være i kikkerten som en mulig kandidat til at påtage sig den berømte rolle som Peter Parker og hans alter ego, Spider-Man. Joseph Gordon-Levitt, som bl.a. kendes for sin rolle i komedieserien “Mælkevejen første til højre” og filmen “10 Things I Hate About You”, imponerede folkene hos Sony, da han påtog sig hovedrollen i deres thriller “The Lookout”, hvorefter han angiveligt skulle være i kortene til den fjerde “Spider-Man”.
Tobey Maguires kontrakt lød på at lave tre “Spider-Man” film, og da optagelserne til det seneste eventyr om Edderkoppen er i kassen, vil det kræve genforhandlinger fra filmselskabets side for at få deres vanlige stjerne med på en fjerde netsvingende eskapade.
Indtil nu har Jake Gyllenhaal ladet til at være den mest eftertragtede til at overtage Maguires rolle, hvis den originale “Spider-Man”-stjerne skulle beslutte endeligt at takke nej til flere film i den populære franchise.
#1 Bony 17 år siden
#2 blahblah 17 år siden
#3 Hive 17 år siden
#4 maniac 17 år siden
#5 filmz-NIO 17 år siden
#6 blahblah 17 år siden
#7 filmz-JON 17 år siden
#8 moulder666 17 år siden
Ikke at jeg siger ham den anden kan... ;-)
#9 blahblah 17 år siden
#10 keitel 17 år siden