Russo-brødrene gjorde “Avengers”-rollen som Thanos til en inspireret oplevelse for Josh Brolin.

I 2018 var han både Cable og Thanos i henholdsvis “Deadpool 2” og “Avengers: Infinity War”.

Men selv om “Deadpool 2” er den sjovere film, så var den hårdest at lave, forklarer Josh Brolin nu:

”‘Deadpool’ var hård. Selv om det var sjovt, var det hårdere. Det var mere en forretningsaftale, det var mere ‘Vi skal lave det på denne måde’, hvilket jeg ikke følte med ‘Avengers’,” siger Brolin til Team Deakins

Forskellen imellem de to Marvel-baserede projekter var instruktør-ansvaret.

Josh Brolin var begejstret for instruktørerne på “Avengers: Infinity War” og “Avengers: Endgame”, brødrene Anthony og Joe Russo:

”De kom konstant med referencer til ‘Scarface’ eller ‘Dog Day Afternoon’. Om det var manipulation eller ej, så vidste de, hvordan de skulle få skabt noget inspiration.”

Det er endnu uvist, om Josh Brolin gentager rollen som Cable i en eventuel “Deadpool 3”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: