Joss Whedon er en travl herre. Han er i øjeblikket i færd med at sætte sidste hånd på “The Avengers”, han er ved at gøre klar til premieren på gyseren “The Cabin in the Woods”, som han har skrevet og produceret, og han overser udgivelsen af den niende sæson af “Buffy the Vampire Slayer” i tegneserieform.
Se også: Første eksplosive trailer til superheltefilmen “The Avengers”!
Men midt i det hele har Whedon i al hemmelighed fundet tid til at optage endnu en film: “Much Ado About Nothing”.
Filmen er baseret på Shakespeares historie af samme navn, og i rollerne ses en flok skuespillere, som Whedon også tidligere har arbejdet sammen med: Amy Acker (“Angel”), Alexis Denisof (“Angel”), Nathan Fillion (“Firefly”), Clark Gregg (“The Avengers”), Reed Diamond (“Dollhouse”), Fran Kranz (“Dollhouse”), Sean Maher (“Firefly”), Ricki Lindhome (“Buffy the Vampire Slayer”) og Tom Lenk (“Buffy the Vampire Slayer”).
Acker og Denisof spiller i filmen hovedrollerne som Beatrice og Benedick, der på papiret virker som et usandsynligt par, men alligevel må indse, at kærlighedens veje er uransagelige.
“Much Ado About Nothing”, der er filmet i sort/hvid, har været i Whedons tanker i mange år, så da han fik en måneds ferie overtalte hans kone ham til at bruge ferien på at optage filmen i stedet for at tage ud og rejse.
“Much Ado About Nothing” får premiere på forskellige filmfestivaller i løbet af foråret 2012.
#11 loki 13 år siden
Sæson 8 var horribel (IMO). Den var alt for overdrevet i forhold til tv-serien, og det var tydeligt, at Joss nu pludselig havde fået mulighed for at gør alt hvad han ønskede, uden at skulle tage hensyn til kulisser og generelle produktionsomkostninger. Han erkendte også dette (mere eller mindre) i slutningen af sæson 8, og lovede at sæson 9 bliver anderledes.
#12 Slettet Bruger [2402764435] 13 år siden
I modsætning til # 11, så har jeg masser af ros til dem - ja, de er til tider for over-the-top, især hen mod slutningen, og der lægges op til så mange historietråde, så en hel del tabes på gulvet.
Men der er også masser af gode numre, mere karakterudvikling og så er det bare fedt at se den fortsatte historie for nogle af ens yndlingsfigurer.
At Season 9 så er lidt mere back-to-basics er korrekt - og nok også nødvendigt. Men den kan ikke stå uden Season 8, da den arbejder med nogle af de handlingstråde som man ikke nåede til i sidste sæson og bygger direkte oven på¨handlingen deri.
#13 Bardoboy 13 år siden