Judd Apatow skal både instruere, skrive og producere filmen “The Bubble”. Filmen samler et cast, der vil sætte et smil på læben hos Apatow-fans.

Det er lykkedes instruktøren at sammensætte et ensemble, der næsten (men kun næsten) kan måle sig med det, vi har set i “Knives Out” og den kommende Netflix-satsning “Don’t Look Up“.

På rollelisten finder man Karen Gillan (“Guardians of the Galaxy”), Pedro Pascal (“The Mandalorian”), Maria Bakalova (“Borat: Subsequent Moviefilm”), David Duchovny (“X-Files”), Fred Armisen (“SNL”), Keegan-Michael Key (“Keanu”), Leslie Mann (“Knocked Up”), Iris Apatow (“Love”) og Peter Serafinowicz (“Guardians of the Galaxy).

“The Bubble” omhandler en gruppe skuespillere, der forsøger at færdiggøre en film, mens de er indelukket på et hotel under en pandemi-nedlukning.

Udover Apatow skal også Pam Brady (“Team America: World Police”) skrive manuskriptet. Barry Mendel (“The Sixth Sense”) er executive producer.

Det er ikke første gang, Apatow arbejder sammen med en streaming-service. Han har været executive producer på Netflix-serien “Love”, og i 2020 lavede han “The King of Staten Island” med “SNL”-stjernen Pete Davidson i hovedrollen.

Der er endnu ingen forventet premieredato på filmen, men man forventer at starte med at filme tidligt i 2021.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Den Lyserøde Panda 3 år siden

Pssst... Pedro Pascal er med i The Mandalorian...
Gravatar

#2 Ryder666 3 år siden

Leslie Mann, David Duchovny og Pedro Pascal, er de eneste navne, som jeg har hørt om før. Og udover Duchovny, husker jeg ikke rigtigt, hvad de har medvirket i.

Så spørgsmålet er, om det ikke kun er vildt dedikerede nørder, der er på forkant med de øvrige navne??

Stjerner er vel så meget sagt, at det vel nærmest går hen og bliver en clickbait-nyhed, da de vel egentligt kun er semikendte.

Spørgsmålet er jo så ,om de øvrige navne ,har haft det endelige gennembrud ,og har markeret sig synderligt i filmbranchen.

Skriv ny kommentar: