Universal Pictures’ længe ventede fjerde kapitel af den berømte “Jurassic Park”-filmserie har efter længere tids stilstand netop fået en titel og en udgivelsesdato. Filmen vil fremover blive kaldt “Jurassic World” og står til udkomme i biograferne verden over den 10. juli 2015.

Se også: ”Universal Pictures udsætter udgivelsen af “Jurassic Park 4″.

Den seneste udgave af “Jurassic World”-manuskriptet er skrevet af filmens instruktør, Colin Trevorrow, og Amanda Silver, som tidligere bl.a. har stået bag manuskriptet til “Abernes planet: Oprindelsen” fra 2011 såvel som den kommende fortsættelse “Dawn of the Planet of the Apes”.

Udover titlen og den planlagte udgivelsesdato vil Universal ikke ud med meget information omkring filmen endnu, men planen er på nuværende tidspunkt, at “Jurassic World” påbegynder optagelser inden længe. Samtidig burde de første castingrygter snart begynde at se dages lys.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 BN 11 år siden

JesperW.Lindberg (10) skrev:
Jeg har en dårlig nyhed til jer alle. Det er netop blevet bekræftet at Ben Affleck har fået rollen som T-rex'en i Jurassic World :-(


"DO I LOOK LIKE A DINOSAUR?!"
http://beautifulnight.aurovine.com/
Gravatar

#12 MOVIE1000 11 år siden

JesperW.Lindberg (10) skrev:
Jeg har en dårlig nyhed til jer alle. Det er netop blevet bekræftet at Ben Affleck har fået rollen som T-rex'en i Jurassic World :-(


Jeg hørte ellers det vil blive en Jurassic: Batman World Superman park.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: