Kampen om verdens største festivalpris er i gang. Næste weekend uddeles Den Gyldne Palme af en jury i Cannes. Normalt ser juryen konkurrence-filmene, før de bedømmer dem. Det ser dog ikke ud til at gælde for Netflix-film – dem har jury-formand Pedro Almodóvar nemlig udelukket på forhånd.

Se også: Verdens vigtigste filmfestival tvinger Netflix i biografen

Således var beskeden fra den spanske instruktør på festivalens første pressemøde, hvor Almodóvar sendte en stikpille af sted imod Guldpalme-konkurrences to film fra Netflix:

”Jeg kan ikke forestille mig at give Den Gyldne Palme til en film, som efterfølgende ikke kan ses på det store lærred,” siger Pedro Almodóvar ifølge The Hollywood Reporter.

Måske netop derfor har Netflix-chefen Ted Sarandos sørget for, at Bong Joon-hos “Okja” får en biograf-premiere i Sydkorea, Storbritannien og USA på samme dag, som Netflix giver den online-premiere i 190 lande. Det sker d. 28. juni.

Juryens mest kendte medlem, den amerikanske skuespiller Will Smith, er dog ikke enig med sin jury-formand, når det kommer til Netflix:

”Jeg har tre unge mennesker derhjemme, som går i biffen to gange om ugen, men også ser Netflix. Der er forskel på de to medier. Netflix har ikke betydet noget for deres biografture, men er en fordel, fordi de får set film, de ikke ellers havde set.”

Netflix er repræsenteret af “Okja” og “The Meyerowitz Stories” i kampen om årets Guldpalme.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#31 Geekalot 7 år siden

#30 nej det faktisk kun noget han er blevet med alderen med hensyn til at vælge film at medvirke i :)
Gravatar

#32 Mauipigen 7 år siden

Nagash, du er helt bagvendt på den....

Det er yderst sjældent at indholdsudbydere får tekster med når de køber rettigheder til Film og TV serier....

I mindst 90% af tilfældende skal de selv sørge for tekster. Der er intet unormalt i at en Film/Serie er blevet tekster af et firma på DVD udgivelsen, et andet firma når TV2 sender den og et helt 3. firma når TV3 sender den nogle år senere.... det samme gælder Netflix.

Netflix sørger selv for ALLE deres tekster, der har været utallige eksempler på klager over de "firmaer" de har haft til at lave dem. Netflix gad nemlig ikke betale lige så meget for dem, som f.eks. DR og TV2 gør, så i starten af Netflix's tid her i Danmark blev alle deres tekster lavet af free-lancere, dvs hovedsagligt studerende. Det er dog noget de har rettet op på siden hen, fordi der kom så mange klager over underteksternes ringe kvalitet.

Skriv ny kommentar: