Den amerikanske instruktør Justin Lin er nok bedst kendt for sit arbejde med “Fast and Furious”-franchisen, hvor han har instrueret alle film siden “The Fast and the Furious: Tokyo Drift”. Lin har dog nu valgt at sige stop, efter den næste film udkommer.
Se også: Dwayne Johnson får sin egen “The Fast and the Furious”-spin-off.
Lin har instrueret den kommende sjette film, “The Fast and the Furious 6”, men har altså valgt at takke nej til den uundgåelige syver, som allerede starter optagelser denne sommer i Los Angeles, hvorefter den gerne skulle udkomme et lille år senere – altså omkring foråret 2014.
Det skulle dog ikke være stridigheder mellem Lin og filmstudiet Universal Pictures, der gør, at instruktøren siger fra, men derimod blot at han bare føler, det vil være for overvældende allerede at starte optagelser om få måneder, mens han stadig færdiggør “The Fast and the Furious 6”.
Et andet spørgsmålstegn for franchisens syvende kapitel er skuespilleren Dwayne Johnson, der snarligt starter arbejde på Brett Ratners “Hercules” i de kommende uger. Johnson har indtil nu medvirket i den femte og kommende sjette film i franchisen, og han står derudover også til at få sin egen spin-off.
Hvis Universal stadig er fastsatte på at starte optagelserne hen over sommeren, forventes det, at en instruktør annonceres meget snart.
#11 moulder666 11 år siden
Wow - i min verden var Tokyo Drift ellers den aller-allersvageste i serien - med en hovedperson, der var komplet ligegyldig og nogle absurd karikerede bipersoner.
Jeg kræver ikke de store skuespiltalenter i Fast & the Furious-film, men en anelse kan jeg nu godt lide! :-)
#12 Laziter 11 år siden
Så absolut enig med dig.
Det er også skønt at kunne se en film uden at skulle tænke over den, men blot se den som en drengerøv.
Filmene er da også godt lavet, historierne er dog tvivlsomme i kvalitet, men hvis man bare vil slå hjernen fra, så er de perfekte.