Fox-salg: D. 27. juli skal det afgøres, om Disney køber Fox.
Disney har som bekendt forhøjet deres bud i kampen om Fox.
71,3 milliarder dollars skulle der til for igen at være i førersædet i kampen om Fox, der en kort overgang blev anført af Comcast med et bud på 65 milliarder dollars.
I slutningen af måneden bliver det så afgjort: D. 27. juli skal aktionærerne hos Fox og Disney stemme om et salg/køb, skriver Heroic Hollywood.
Hvis altså ikke Universal Pictures-ejerne fra Comcast igen kommer på banen med et større bud end Disney, hvilket de angiveligt overvejer netop nu – læs mere om det her.
Et Disney-køb af Fox vil forene Marvel-titler som “X-Men”, “Deadpool” og “Fantastic Four” hos Marvel Studios, som huser “Avengers”-filmene.