Den ikoniske amerikanske skuespillere spillede ude af sin komfortzone i hans måske bedste film i det 21. århundrede.

Slutningen af 90’erne og starten af 00’erne var en spændende periode, hvis du var fan af tegneseriehæfter og graphic novels.

Hollywood var interesseret i at bringe billederne fra siderne op på det store lærred, men ikke nødvendigvis via. kapper, masker og simple de-gode-mod-de-onde fortællinger. Så de tænkte ud af boksen, og stak hænderne dybt i kassen med hæfter, der kunne skille sig ud.

Road to Perdition var sådan en film. Da den udkom i 2002, føltes den som et bevidst skridt væk fra det sikre og det velkendte, især for dens to centrale navne: Sam Mendes og Tom Hanks.

Filmen bygger på en DC-graphic novel udgivet under Paradox Press, men enhver forventning om superhelte eller overdrivelser bliver hurtigt gjort til skamme. Historien er jordnær, dyster og fokuseret på relationer snarere end action. Det er i bund og grund en fortælling om fædre og sønner – og om hvad vold og valg gør ved begge dele.

Instruktøren Sam Mendes havde allerede fået sit gennembrud med American Beauty, der vandt en Oscar for bedste film i 2000. Med Road to Perdition gik han i en helt anden retning. Her er intet sat op for at chokere. Kameraet dvæler, stilheden fylder, og stemningen er tung. Senere i karrieren skulle Mendes lave alt fra Revolutionary Road til James Bond-filmene Skyfall og Spectre, men allerede her kunne man mærke hans sans for kontrol og præcision.

DreamWorks Pictures/20th Century Fox

DreamWorks Pictures/20th Century Fox

Tom? Er det virkelig dig?

Tom Hanks spiller lejemorderen Michael Sullivan, og rollen var et klart brud med hans hidtidige image. Ingen varme monologer, ingen humor. Kun et lukket blik og en mand, der langsomt indser, hvad hans liv har kostet hans familie. Det var en modig casting – og den virkede.

Filmen finder sted i 30’ernes Illinois. Efter at Sullivans søn overværer et mord, bliver far og søn tvunget på flugt gennem depressionstidens USA. Mafiaen er i hælene på dem, men filmens egentlige konflikt ligger mellem farens fortid og sønnens fremtid.

Filmen blev nomineret til seks Oscars og vandt for bedste cinematografi til Conrad L. Hall – en pris, der ofte nævnes som fuldt fortjent. Økonomisk klarede filmen sig solidt med omkring 180 millioner dollars på verdensplan.

Road to Perdition er ikke larmende eller prangende. Den taler lavt, men længe (måske for at pistolskuddene kan lyde så meget højere). Og den står stadig som en af de mest modne gangsterfilm fra sin tid.

Road to Perdition kan ses på Disney+. Du kan se traileren her:



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: