Der har længe været dommedagsprofetier om, at Jorden vil gå under i 2012 (ligesom der også var profetier om, at Jorden ville gå under i 950, 1033, 2000 samt 117 andre datoer iflg. bible.ca), og Roland Emmerichs kommende katastrofefilm “2012” har ikke hjulpet på bekymringerne.
Videnskabsmanden David Morrison fra NASA har derfor lanceret klummen “Ask an Astrobiologist” for at besvare spørgsmålene fra bekymrede folk, og efter de første 1000 spørgsmål gik det op for ham, at der vitterligt var mange, der ikke glædede sig til 2012.
”Jeg tror, at folk er virkelig bekymrede for, at Jorden vil gå under. Børn overvejer selvmord. Voksne fortæller mig, at de ikke kan sove og ikke kan holde op med at græde. Der er folk, som er virkelig bange,” fortæller Morrison ifølge WorstPreviews.
”Jeg har ikke noget imod filmen [‘2012’]. Men jeg har noget imod den måde, den markedsføres på og udnytter folks frygt. Folk er meget godtroende. Det er sørgeligt, at man har brug for NASA til at fortælle dig, at verden ikke går under,” slutter videnskabsmanden.
Stadig ikke overbevist? Så kan du selv stille Morrison spørgsmål her.
Hvis verden overlever år 2012, vil der igen være mulighed for, at Jorden går under i 2016, 2034 og 2047 iflg. bible.ca.
Hvordan Jordens skæbne bliver i Roland Emmerichs “2012” afsløres allerede 13. november, hvor filmen har premiere.
#1 Buzz 15 år siden
#2 Mhmaha 15 år siden
#3 filmz-Narniabæver 15 år siden
#4 tiany 15 år siden
#5 elwood 15 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6 natterjack 15 år siden
Ja, det er fandeme sørgeligt, men det er næppe filmens skyld.
#7 filmz-ab 15 år siden
#8 reflec 15 år siden
#9 Ericmase 15 år siden
#10 PredatorX 15 år siden
Man kan være nok så kynisk, men ingen af os har jo indflydelse på hvad fanden der kan ske. Hverken med os selv eller der her hvor vi bor.
Er det dumt og naivt at være bange for skæbnen?? Det synes jeg egentlig ikke... Prøv at få børn og se hvor dejlig tanken ligepludselig er. Bør man rende rundt og være bange konstant? Nej sgu da. Men jeg kan da sagtens følge de mennesker der synes det hele er håbløst.